Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler - Praksisfortællinger
Dette projekt har til formål at etablere viden om kvalitet på specialskolerne og udvikle kvalitet på skolerne.
Indhold
Dette projekt rummer flere dele: Først er der gennemført et review af den internationale forskning om kvalitet på specialskoler, dernæst er der gennemført en survey ved lederne af de danske specialskoler og PPR-enheder. Efterfølgende er der gennemført en registerbaseret analyse af specialskoleelevernes resultater af skolegangen. Derpå er der udviklet og afprøvet tre kvalitetvurderingsværktøjer, og endelig er der beskrevet nogle gode eksempler på praksis. De enkelte dele af projektet er beskrevet i fem rapporter. Denne rapport beskriver otte praksisfortællinger, der hver for sig knytter sig til otte hovedindikatorer for kvalitet i specialskoler. De otte hovedindikatorer er:
- Målsætning og organisering
- Tværprofessionelle samarbejder
- Fysisk undervisningsmiljø
- Læringsfremmende miljø
- Strukturering af undervisningen
- Indholdsmæssig klarhed
- Individuelle hensyn og differentiering
- Elevinddragelse
Rapporten er opbygget således, at den ved hver af de otte hovedindikatorer starter med en kort beskrivelse af hovedindikatoren, hvorefter der præsenteres en praksisfortælling, som illustrerer, hvordan hovedindikatoren kan inkorporeres i praksis.