Indhold

Denne rapport sætter fokus på familier, der sættes ud, såvel som på familier, der har en fogedsag, dvs. familier, der befinder sig i en proces frem mod at blive sat ud, men hidtil har undgået dette. Undersøgelsens overordnede formål er at belyse, hvad udsættelse af egen lejebolig og fogedsag betyder for forældre og børns hverdagsliv, boligforhold og trivsel. Undersøgelsen er struktureret ud fra fire underspørgsmål. Disse undersøgelsesspørgsmål benytter sig af forskellige metoder og data.

De fire spørgsmål er:

• Hvilke kendetegn har familier, der sættes ud og familier med en fogedsag?
• Hvordan håndterer familier udsættelse og tiden derefter, set ud fra de betingelser de har i forhold til ressourcer, netværk og socialforvaltning?
• Hvordan oplever børn og forældre en udsættelse og perioden efter udsættelsen?
• Hvad er konsekvenser af en boligudsættelse og en fogedsag for forældre og for børn et og tre år efter en udsættelse eller fogedsag?

Konklusion

I perioden 2002-2009 skete der næsten en tredobling af antallet af familier, der blev sat ud, eller som havde en fogedsag, og over en fordobling af antallet af børn, der blev sat ud. Det er skønnet, at det i perioden drejer sig om i alt 11.555 børn.

Familier, der oplever at blive sat ud, og som har en fogedsag, er kendetegnet ved at være mere økonomisk udfordrede og ved at have færre socioøkonomiske ressourcer. Det er især er enlige, yngre og familier med flere børn. Det er desuden familier med et meget lavt uddannelsesniveau og familier, der modtager dagpenge, er på orlov eller på kontanthjælp, som sættes ud.

Etnicitet har også betydning for, om en familie sættes ud. Andelen af boligudsatte er højere blandt danske og vestlige familier end blandt ikke-vestlige familier.

For voksne er erkendelsen af udsættelsen et voldsomt følelsesmæssigt chok. Ved og efter udsættelse har forældrene svært ved at sikre alt, herunder dyrt husholdningsudstyr og ting med affektionsværdi. Disse ting indgår derfor i en erfaring af tab og mistet kontinuitet. Forældrene oplever derfor både et økonomisk og et emotionelt tab efter en udsættelse.

Børnene har også stærke reaktioner ved og efter udsættelse. De fortæller om, hvordan de oplever stor kropslig uro i form af mange tanker, ked-af-det-hed, smerter i hoved og mave og fysisk uro. Børnenes relationer til især venner og bekendte er påvirkede. Der er mange erfaringer med brudte venskaber, flygtige nye venner og med oplevelse af isolation.

Generelt oplever flere boligudsatte børn og unge brud og ændringer i deres nære familieforhold, ligesom de oplever flere flytninger. En stor andel af de boligudsatte børn og unge må flytte flere gange inden for et år efter boligudsættelsen. Ligeledes oplever de oftere, at voksne i husstanden går fra hinanden.

Metode

Undersøgelsen er baseret på registerdata og på kvalitative data. Registerdata kommer fra Domstolsstyrelsen, der registrerer udsatte lejere og lejere med fogedsager, og disse data er koblet med registerdata fra Danmarks Statistik om børn og deres familier.

De kvalitative data er baseret på interview med børn og forældre i 14 familier. De er blevet interviewet i perioden fra januar 2011 til februar 2012, og familierne er blevet udsat fra deres bolig mellem 1-18 måneder før interview.