Når festen er forbi

Line Risbergs personlige beretning om sit møde med ecstasy, og hvor galt det gik for hende. Hun er i dag dømt til at tage medicin resten af livet, og hendes hjerneskader er permanente - et personligt vidnesbyrd om små valg med store konsekvenser. Uden omsvøb og uden fordomme fortæller Line Risberg om, hvordan brugen af kemiske rusmidler kan sætte sine mærker for livstid.

Indhold

En meget fornuftig og almindelig ung pige fra et bedre hjem skriver om sit korte møde med stoffet ecstasy, og hvilke konsekvenser det fik for hende efterfølgende.

Line var flittig i skolen, ambitiøs og en rigtig fornuftig pige. Hun tog på rejse til England, og arbejdede her med andre unge fra hele verden. Hun blev forelsket i en australsk fyr, som var en af en gruppe, der arbejdede og rejste sammen. De unge australiere festede igennem i weekenderne påvirkede af stoffer. Line strittede længe imod, selvom hun følte sig "udenfor", og vægrede sig ved at tage stoffer.

Ved en technofest i London en weekend, prøvede hun ecstasy for første gang. En kvart pille, som gav hendes selvværd et skub. Hun blev fascineret af stoffet, og tog det i alt 12 gange. Dette fik senere store konsekvenser for hende.

Hun beskriver åbent og ærligt i bogen, hvad dette skæbnesvangre møde med ecstasy kom til at betyde for hende.
Hvordan stoffet virkede på hende, både hvad det var, der gjorde, at hun prøvede det igen og mest det, der gjorde, at hun aldrig skulle have stiftet bekendtskab med ecstasy. Hvilken enorm kamp hun kæmpede for at komme sig over de forfærdelige følgevirkninger, stoffet gav hende. De evige angst- og depressionstilstande hun efterfølgende kom i.

Line er i dag dømt til at tage medicin resten af livet. Uden den dukker angsten og depressionen op. Hun har permanente hjerneskader og medicinen indebærer, at hun nok aldrig kan få børn. Bogen er et personligt vidnesbyrd om små valg med store konsekvenser.