Netværkssamråd - Kommunernes anvendelse af og erfaringer med servicelovens § 57 c

I denne undersøgelse kan du læse om, hvordan og i hvilket omfang kommunerne indkalder til netværkssamråd med unge under 18 år, der er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Indhold

Denne afhandling kortlægger kommunernes brug af netværkssamråd for unge under 18 år, der har begået alvorlig kriminalitet. Lovbestemmelsen om netværkssamråd trådte i kraft i oktober 2014 og forpligter kommuner til at indkalde relevante parter til netværkssamråd i de tilfælde, hvor unge under 18 år er mistænkt for vold, tyveri eller røveri.

Undersøgelsen centrerer sig om følgende forhold:

Omfanget af sager vedrørende netværkssamråd

• Det forventede antal unge i målgruppen
• Årsager til, at kommunerne har indsendt færre sager end forventet
  • Registrering af sager om netværkssamråd
  • Implementering af lovbestemmelsen om netværkssamråd

Årsager til, at netværkssamråd ikke afholdes

Målgruppen for netværkssamråd – typen af sager

• Forskellige definitioner af alvorlig kriminalitet

Kommunernes anvendelse af netværkssamråd

• Modtagelse af sagen fra politiet
• Tid fra underretning til indkaldelse og afholdelse af netværkssamråd
  • 7-dagesfristen – vanskeligheder
  • 7-dagesfristen – uproblematisk
• Netværkssamråd – sted og tidsforbrug
• Netværkssamrådenes sammensætning
  • Barrierer for inddragelse af et bredere netværk
• Aftaler og handlepligter
  • Opfølgning på netværkssamråd
  • Strukturelle udfordringer i forbindelse med indgåelse af aftaler på netværkssamråd

De svære netværkssamråd

Afholdelse af det bedst mulige netværkssamråd

Opfattelser af fordele ved netværkssamråd

Konklusion

Om målgruppen for netværkssamråd viser kortlægningen, at gennemsnitsalderen på de unge er 16 år, og at 87 % af de unge er drenge. Der går ifølge afhandlingen i gennemsnit 28 dage fra, at kommunen har fået kendskab til, at den unge er mistænkt til, at netværkssamrådet foregår. Dette opfatter medarbejderne som en barriere i forhold til motivationen af og samarbejdet med forældrene.

Afhandlingen konkluderer, at der er nogle udfordringer med netværkssamrådene. For eksempel har medarbejderne svært ved at vide, hvordan de skal afgrænse den målgruppe, netværkssamrådene er relevant for. Et estimat viser, at der samlet set kunne forventes ca. 1.000 flere unge i målgruppen for natværkssamråd, end de pågældende kommuner har indsendt oplysninger om. Desuden peger afhandlingen på, at netværkssamråd er utilstrækkeligt implementeret i flere kommuner.

Et andet fund i afhandlingen er, at fagpersoner ofte oplever, at netværkssamrådene kan være vanskelige. Vanskelighederne kan blandt andet skyldes forældrenes tilgang til mødet eller spørgsmålet om den unges skyld eller uskyld.

Fagpersonerne oplever i nogle tilfælde netværksrådene som havende en positiv virkning i forhold til tidligere praksis. De kan give en fordel i forhold til opnåelse og deling af viden samt bedre inddragelse af forældre og andre i netværket omkring den unge. På trods af barrierer, konkluderer afhandlingen, at der blandt fagfolk er en tilslutning til indførelsen af netværkssamråd.

Metode

Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra 81 kommuner, som har deltaget i undersøgelsen og i alt indsendt 377 sager. Ud over de indsendte dokumenter, bygger undersøgelsen på besøgs- og telefoninterview med kommunale fagpersoner.