Relationsarbejde i udsatte boligområder - Hvad får de unge ud af det?

Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse og risikerer at havne i kriminalitet. Relationsarbejdere i udsatte boligområder skaber et positivt forhold til de unge, som andre aktører kan have svært ved at nå, og hjælper dem i forhold til blandt andet uddannelse og job.

Indhold

Denne rapport ser nærmere på de indsatser, som hjælper unge i forhold til uddannelse og forebygger, at de unge ender i kriminalitet.

Rapporten benævner disse indsatser for relationsindsatser, fordi det grundlæggende element i indsatserne netop er den positive relation mellem den unge og en medarbejder.

Rapporten afdækker i hvilket omfang medarbejderne arbejder med de mest udsatte og kriminalitetstruede unge, og om de hjælper disse unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Desuden ser rapporten på, hvad de unge selv mener, det har betydet for dem, at de har haft kontakt til denne relationsarbejder, og hvad der var afgørende for, at de valgte at tage imod hjælp fra denne person.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at indsatserne er meget forskellige, når det kommer til, hvordan de arbejder med de unge. Nogle indsatser arbejder mest med de unge i grupper, mens andre indsatser arbejder med de unge mere individuelt.

De individuelle indsatser arbejder i langt højere grad med ældre unge, som har en høj risikolivsstil, og som ikke er i uddannelse og ikke har gennemført en.  I gruppeindsatserne arbejdes mest med unge, som stadig går i folkeskole, og som ikke er mere kriminalitetstruede end det typiske billede for unge i folkeskoler i udsatte boligområder. Gruppeindsatserne kan således siges at være mere generelt forebyggende og kan være et godt udgangspunkt for at "få øje på" unge, som har brug for en mere fokuseret indsats.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at særligt de unge, der modtager en individuel indsats, bliver fastholdt i uddannelse. 76 % af disse unge svarer, at de har fået hjælp til at blive fastholdt i uddannelse, og de har samtidig fem gange større sandsynlighed for at blive fastholdt i uddannelse end unge i gruppeindsatserne.

Af interviews med både unge og relationsarbejdere fremgår det, at den unges tillid til relationsarbejderen er afgørende for, at den unge udvikler sig i en positiv retning. Spørgeskemaundersøgelsen viser ligeledes, at der er en tæt sammenhæng mellem graden af tillid og den unges oplevelse af at have ændret indstilling til job og uddannelse.

For flere resultater og anbefalinger se rapportens afsnit "Konklusioner og anbefalinger" side 7.

Metode

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i relationsindsatser i 16 boligområder. 205 unge har besvaret spørgeskemaet.

Desuden bygger undersøgelsen på interviews med relationsarbejdere i de fleste af de 16 boligområder og individuelle interviews med 15 unge, som har indgået i tætte individuelle forløb med relationsarbejdere.