Ressourcetildelingsmodel på området for udsatte børn og unge
I denne rapport får du indsigt i Københavns Kommunes forventede fordeling af midler til området for udsatte børn og unge.
Indhold
I denne publikation kan du få indsigt i en model for fordelingen af midler til området for udsatte børn og unge i Københavns Kommune. Det er særligt med henblik på børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger herunder anbringelser og forbyggende foranstaltninger.
Hensigten med modellen er, at den skal tage hensyn til det forventede behov for sociale foranstaltninger. Dette ses ud fra både socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika hos børnene.
Derudover kigger publikationen også på kommunens ressourcebehov til udsatte børn og unge ud fra følgende måder:
- hvert barns sandsynlighed for at få en anbringelse uden for hjemmet
- de forventede udgifter til sociale foranstaltninger for hvert barn i kommunen.
Metode
Publikationen bygger på statistiske modeller, der kigger på sammenhængen mellem forskellige relevante faktorer. Beregningerne af de statistiske modeller er baseret på individdata fra Danmarks Statistik og Statens Serum Institut.
Københavns Kommune har leveret oplysninger om børnenes relationer til de enkelte administrative distrikter i Københavns Kommune samt oplysninger om de afholdte udgifter til hvert barn. Modellerne er beregnet på baggrund af alle 0-17-årige børn og deres forældre i 2013.