Samarbejde og strid om børn i vanskeligheder - organisering af specialindsatser i skolen
Ph.d.-afhandling om børn med særlige behovs vilkår i grænselandet mellem folkeskole og specialskole.
Indhold
Afhandlingen handler om det sammensatte felt omkring børn i vanskeligheder i skolen - et felt, der i afhandlingen navngives: "Grænselandet mellem folkeskole og specialskole".
Den tager udgangspunkt i den problematik, der knytter sig til, at vi indimellem organiserer hjælp til børn i vanskeligheder, på måder, der ser ud til at belaste børnene yderligere. I afhandlingen afsøges det, hvordan og med hvilke begrundelser dette sker. Dermed fokuserer afhandlingen på det sammensatte felt, hvor både børn, forældre, folkeskolelærere, speciallærere og -pædagoger, psykologer og embedsmænd, fra hver deres forskellige positioner, med hver deres opgaver og betingelser bidrager til at udvikle forskellige forståelser af og indsatser til børn i vanskeligheder, de børn, der i det kommunale regi kaldes "børn med særlig behov".
Konklusion
Konkret tilbyder afhandlingen analyser af børns perspektiver fra "grænselandet", og vi får blik for, hvordan de indsatser, børn tilbydes i forsøget på at afhjælpe vanskelighederne omkring dem, ofte orienteres indenfor individualiserende forståelseskategorier, der ser bort fra de kontekstuelle betingelser i børnenes hverdagsliv, der har betydning for de vanskeligheder, der etableres i skolen.
Vi får således viden om, hvordan organiseringen vanskeliggør arbejdet med at hjælpe børnene, fordi vi gennem henvisningsprocedurerne cutter forbindelsen til at inddrage de sammenhænge i børns hverdagsliv, hvor vanskelighederne opstod. Netop det, at blikket for børns hverdagsliv "falder ud" af indsatserne, får ind imellem den betydning, at indsatserne kommer til at belaste børnene og deres deltagelsesmuligheder i hverdagslivet yderligere.
Vi får desuden gennem analyser af historiciteten omkring tværfaglige sammenhænge og visitationsprocesser adgang til begrundelser for, hvorfor organiseringen er strukturereret, som den er, og hvordan den opretholdes gennem de mange forskellige deltageres konkrete bidrag i det institutionelle arrangement. Som sådan giver afhandlingen indblik i, hvordan og hvorfor organiseringen af indsatserne bidrager til at stille børn i vanskeligheder endnu vanskeligere.
Metode
Afhandlingen kombinerer en gennemgang af forskningsfeltet med analyser af den historiske udvikling af forholdet mellem almenskole og specialskole og empiriske analyser af interviews, samtaler og deltagende observationer på tværs af specialskole, folkeskole, personalemøder, tværfaglige møder og henvisningsprocedurer på visitationsmøder.
Afhandlingens primære teoretiske afsæt er den kritiske psykologi. Dette udfordres løbende i forskningsprocessen af inspirationer fra Pierre Bourdieus feltanalytiske perspektiv og den institutionelle etnografi udviklet af Dorothy Smith.