Samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse af kriminalpræventive indsatser

Samfundet bruger hvert år betydelige ressourcer på at forebygge kriminalitet, og selvom det måske kan synes indlysende, at en effektiv forebyggende indsats betaler sig, er der behov for at blive mere præcis, hvis man ønsker at inddrage økonomiske argumenter ved prioriteringen af kriminalpræventive indsatser.

Indhold

Denne rapport har til formål at anskueliggøre de økonomiske omkostninger og gevinster ved at forebygge kriminalitet. En succesfuld kriminalpræventiv indsats giver ud over de menneskelige gevinster også et samfundsøkonomisk afkast i form af, at flere personer får et job og ikke skal have overførselsindkomst, og i form af færre menneskelige omkostninger for ofrene som følge af kriminalitet.

Rapportens to hovedelementer er at fremvise, hvordan kriminelle unge klarer sig i samfundet sammenlignet med andre unge, samt at foretage samfundsøkonomiske cost-benefit-beregninger for tre konkrete kriminalpræventive indsatser ("Alle de andre gør det”, ”Den korte snor” og RNR-tilsyn). Ved at inddrage oplysninger om, hvordan personer, der har været dømt for kriminelle forhold, klarer sig med hensyn til en række variable, er det muligt at opstille et samfundsøkonomisk ”regnskab” for de kriminalpræventive indsatser. I "regnskabet" inddrages en række variable i forhold til, hvordan personer, der har været dømt for kriminelle forhold, klarer sig på arbejdsmarkedet, hvor meget de modtager i forskellige offentlige overførsler, hvor meget de bruger sundhedssystemet, hvor meget de og deres børn bliver anbragt uden for hjemmet, samt hvor meget de betaler i indkomstskat.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at unge kriminelle i forhold til lovlydige unge har:

• En mindre beskæftigelsesandel og deraf følgende mindre lønindkomst og betaling af indkomstskat

• En større tilbøjelighed til at modtage kontanthjælp, førtidspension eller sygedagpenge

• Flere besøg hos lægen og flere indlæggelsesdage på hospital

• En mindre tilbøjelighed til at modtage SU

I forhold til det samlede samfundsøkonomiske regnskab er de tre kriminalpræventive indsatser ”Alle de andre gør det”, ”Den korte snor” og RNR-tilsyn viser undersøgelsen desuden, at:

• ”Alle de andre gør det” har et forventet samfundsøkonomisk overskud på cirke 3.000 kr. pr. person, hvilket  kan lede til en samlet gevinst på ca. 200 mio. kr. Den offentlige gevinst vil i overvejende grad tilfalde kommunerne, mens staten har et forventet tab på grund af højere udgifter til SU.

• ”Den korte snor” har en forventet samfundsøkonomisk gevinst på cirka 25.000 kr. pr. person. Gevinsten vil falde som en gevinst for de unge selv, men et tab for den offentlige sektor. Den offentlige sektors tab skyldes i overvejende grad, at der er tale om en relativt dyr indsats med en meromkostning på knap 50.000 kr. pr. person, mens der er besparelser på overførselsindkomster og for så vidt angår den undgåede kriminalitet.

• RNR-tilsyn udviser en samfundsøkonomisk gevinst på omtrentligt 66.000 kr. pr. person, svarende til et samlet samfundsøkonomisk potentiale på cirka 73 mio. kr. En overvejende del af den offentlige besparelse vil tilfalde staten i form af mindre direkte omkostninger ved kriminalitet.

Metode

Undesøgelsen er baseret på statistiske data.