Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Selvrapporteret Kriminalitet - En sammenligning mellem Odense og Storkøbenhavn 2012 og Storkøbenhavn 2006 og 2012

Kriminaliteten blandt børn og unge er på kraftig retur. Ifølge de unge selv begår 25 % færre kriminalitet i dag sammenlignet med i 2006. Det kan hænge sammen med, at flere trives godt i skolen, og at færre har en risikolivsstil og ryger hash, viser en ny rapport fra Justitsministeriet om selvrapporteret kriminalitet.

Indhold

Denne rapport sammenligner kriminaliteten blandt unge i Storkøbenhavn og Odense og udviklingen i den selvrapporterede ungdomskriminalitet i Storkøbenhavn i perioden 2006 til 2012. Undersøgelsen er gennemført i 2013 og bygger på resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt 1.674 elever i 7. til 9. klasse i Storkøbenhavn og i Odense.

Konklusion

Med hensyn til sammenligningen mellem Storkøbenhavn og Odense viser undersøgelsen:

  • at kriminalitet er mere udbredt blandt unge i Storkøbenhavn end i Odense, idet andelen af unge, der ikke har begået nogen af de kriminalitetsformer, der indgår i undersøgelsen, er klart større i Odense end i Storkøbenhavn
  • at dette især skyldes, at flere af de unge i Storkøbenhavn end i Odense har begået hærværk og tyveri
  • at flere af de unge i Storkøbenhavn end af dem i Odense oplyser, at de har været i kontakt med politiet på grund af kriminalitet
  • at disse resultater bekræftes af oplysninger om den registrerede kriminalitet, idet en større andel af børn og unge i Storkøbenhavn end i Odense er registreret af politiet som mistænkte for at have begået kriminalitet

Med hensyn til udviklingen i kriminalitet blandt unge i Storkøbenhavn fra 2006 til 2012 viser undersøgelsen:

  • at kriminalitet blandt unge i Storkøbenhavn er mindsket fra 2006 til 2012, idet andelen af unge, der har begået nogen af de kriminalitetsformer, der indgår i undersøgelsen, er faldet fra 36 til 27 % i perioden
  • at der især er færre unge, der i 2012 har begået butikstyveri
  • at færre af de unge i Storkøbenhavn i 2012 i forhold til 2006 har begået mange former for kriminalitet
  • at disse resultater bekræftes af oplysninger om den registrerede kriminalitet, idet der fra 2006 til 2012 er sket et fald på 42 % i andelen af børn og unge, der af politiet er registreret som mistænkte for at have begået kriminalitet.

Metode

Undersøgelsen er gennemført blandt 1.674 skoleelever fordelt på 120 7.-9. klasser i Storkøbenhavn og Odense. Spørgeskemaet er besvaret elektronisk og indeholder spørgsmål og udsagn om elevernes familie, skole og fritid samt deres erfaringer med at begå kriminalitet og blive udsat for kriminalitet.

Forskning
Forfatter
  • Maria Libak Pedersen
Årstal
2013
Udgiver
Justitsministeriets Forskningsenhed, 22 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Kriminalitet

Socialstyrelsen 2016
Forskning;

Selvrapporteret Kriminalitet - En sammenligning mellem Odense og Storkøbenhavn 2012 og Storkøbenhavn 2006 og 2012

Justitsministeriets Forskningsenhed, 22 sider 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet

DKR - Det Kriminalpræventive Råd, 75 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank