Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund - En systematisk forskningskortlægning og syntese

Denne forskningsoversigt omfatter 179 studier og har til formål at identificere indsatser, der virker i forhold til at forbedre de faglige præstationer hos skolelever fra familier med svag socioøkonomisk baggrund.

Indhold

Denne rapport indeholder en systematisk forskningsoversigt over indsatser, der retter sig mod at forbedre de faglige præstationer hos elever fra familier med svag socioøkonomisk baggrund. 

Oversigten er baseret på to spørgsmål:

  • Hvilke indsatser kan skoler og lokale interessenter benytte sig af for at forbedre standardiserede testresultater, karaktergennemsnit og overgangen til ungdomsuddannelse blandt elever med svag socioøkonomisk baggrund?
  • Hvilke indsatskarakteristika kendetegner særligt virksomme indsatser?

Baggrunden for undersøgelsen er, at forskning viser, at socioøkonomisk baggrund har betydning for skoleelevers faglige præstationer. Resultater fra blandt andet PISA-testene viser, at de elever, som klarer sig dårligst i PISA, kommer fra socioøkonomisk svage forhold. Samtidigt er et af hovedformålene med den nye skolereform fra 2013, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater i folkeskolen. Det er derfor nødvendigt at identificere indsatser, der styrker de faglige præstationer for skoleelever med svag socioøkonomisk baggrund. 

Rapporten er opbygget således:

  • Første kapitel indeholder en sammenfatning af oversigtens metode og resultater.
  • Andet kapitel er en indledning samt præsentation af baggrunden for oversigten.
  • Tredje kapitel beskriver oversigtens metode, herunder kriterier for udvælgelsen af studier og søgestrategi samt en definition af svag socioøkonomisk baggrund.
  • Fjerde kapitel præsenterer en oversigt over de 179 studier og resultaterne af forskningsoversigten.
  • Femte kapitel diskuterer nogle af forskningsoversigtens begrænsninger.

Konklusion

  • Rapportens resultater peger på, at der er gode muligheder for at forbedre de faglige præstationer blandt elever fra familier med svag socioøkonomisk baggrund.
  • Der er et stort vidensgrundlag, dog er de fleste studier fra USA. 169 af de i alt 179 studier er fra USA. Et flertal af studierne har som mål at forbedre elevernes færdigheder i læsning og/eller matematik.
  • Der er tre typer af indsatser, som ser ud til at være mest effektive: tutoring, feedback og monitorering samt cooperative learning. De forskellige indsatstyper beskrives nærmere i rapporten. Effektive tidsbegrænsede indsatstyper flytter målgruppen betydeligt.
  • Der er stor variation i effekten af indsatser.
  • Litteraturen mangler generelt information om omkostningerne ved indsatserne og om de langsigtede effekter.

Metode

Forskningsoversigten er baseret på en systematisk søgning i relevante elektroniske databaser for uddannelsesforskning. Søgestrategien er baseret på fire kategorier: elever, socioøkonomisk baggrund, udfald og forskningsdesign. 

I udvælgelsen af indsatser og studier er der anvendt en række kriterier, som i alt 179 studier opfyldte.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Jens Dietrichson
  • Martin Bøg
  • Trine Filges
  • et al.
Årstal
2015
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 142 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Evaluering af inklusion Glostrup Skole

Professionshøjskolen Metropol, Institut for Ledelse og Forvaltning, 33 sider 2016
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Kofoeds Skole Årsrapport 2014

Kofoeds Skole, 28 sider 2015
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Kofoeds Skole Årsrapport 2012

Kofoeds Skole, 29 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank