Socialt arbejde med udsatte unge
I denne bog giver 15 kompetente forfattere fra forskellige forsknings- og praksisområder deres bud på de problemer og muligheder, man står over for i arbejdet med udsatte unge.
Indhold
Udsatte unge kan defineres som unge, der af forskellige grunde kommer i kontakt med de sociale myndigheder – udover at være unge bliver de til en ’sag’. Bogen bevæger sig fra lovgivning til håndteringsstrategier i socialt arbejde og videre fra socialfaglige metoder til forudsætningen for tillid i det sociale arbejde med unge. Læseren præsenteres for socialt arbejde på specialskoler, i forsømte by- og boligområder og forebyggende arbejde i forbindelse med bander. De vilde piger har deres afsnit efterfulgt af en beskrivelse af kontaktpersonens komplekse opgaver. Bogen rundes af med beskrivelser af socialt arbejde med unge på sikrede institutioner og unge i kriminalforsorgen for at slutte med en diskussion af begrebet kriminel lavalder.
Socialt arbejde med udsatte unge henvender sig til professionsbacheloruddannelserne – pædagoger, lærere, socialpædagoger og socialrådgivere – og den vil også være velegnet på efter- og videreuddannelser.
Bogen indeholder følgende artikler:
- "Socialt arbejde som integration" af Benny Lihme
- "Det retlige grundlag for socialt arbejde med udsatte unge" af Jannie Dyring
- "Følelser og magt i socialt arbejde med unge" af Cecilie K. Moesby-Jensen og Helle Schjellrup Nielsen
- "Praksiserfaringer med to socialfaglige metoder" af Cecilie K. Moesby-Jensen og Helle Schjellrup Nielsen
- "Tillid i socialt arbejde med unge i udsatte positioner" af Michael Christensen og Hanne Warming
- "Når psykologfaglighed sættes på prøve" af Ida Koch
- "Sociale indsatser i lokalsamfund og boligområder: Stigmatisering eller empowerment?" af Mette Bladt og John Andersen
- "Bander og forebyggelse" af Benny Lihme
- "Konflikthåndtering i det socialpædagogiske arbejde med piger" af Ann-Karina Henriksen, Gyda Heding og Marie Johnsen
- "Kontaktpersonordningen og dens forskellige funktioner" af Klaus Goldschmidt Henriksen
- "Omsorg og kontrol - socialt arbejde med unge på sikrede institutioner" af Tea Torbenfeldt Bengtsson
- "Den kriminelle lavalder og socialt arbejde med unge i Kriminalforsorgen" af John Hatting