Socialt udsatte børn – Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner

Om pædagogers muligheder for at identificere socialt udsatte børn og sikre et tilbud, der passer dem

Indhold

Rapporten præsenterer i kort form resultaterne fra fire undersøgelser, der er gennemført for at undersøge den pædagogiske praksis i forhold til udsatte børn i daginstitutioner. Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning pædagoger i daginstitutionerne har tilstrækkeligt med både praktiske og teoretiske redskaber til at kunne identificere socialt udsatte børn, og om det pædagogiske personale har de nødvendige redskaber til at sikre, at socialt udsatte børn får et tilbud, der passer dem.

Konkret har undersøgelserne analyseret følgende spørgsmål:

• Hvad ved man om identifikation af socialt udsatte børn fra den forskning, der foregår på dette område?
• Hvordan foregår identifikationen af socialt udsatte børn i den daglige praksis i daginstitutionerne?
• Hvad lærer pædagogstuderende om dette?
• Og hvad står der i de kommunale handlevejledninger på området?

Konklusion

På spørgsmålet om, hvad man ved fra forskningen, er det mest entydige resultat, at social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Det typiske er med andre ord, at der er flere samvirkende faktorer på spil, der tilsammen bidrager til, at barnet bliver udsat, således at det er ophobningen, der belaster børn, og derfor bør undgås.

Undersøgelsen konstaterer, at der er en fragmentarisk viden blandt det pædagogiske personale om socialt udsatte børn og at denne viden først og fremmest er praksisbaseret. Pædagogernes viden om teoretiske forståelser af socialt udsatte børn er begrænset. Deres viden retter sig om normalområdet, og det er med baggrund i denne viden, at de identificerer og vurderer socialt udsatte børn.

Undersøgelsen tyder også på, at de pædagogstuderende får en meget overordnet indføring i problemstillinger omkring truede børn, som ikke beskæftiger sig med hverken en nuancering eller perspektivering af de fremsatte tegn og beskrivelser. De studerende får altså ikke en sammenhængende viden om socialfaglige problemstillinger og tilgange til socialt udsatte børn.

Metode

De fire undersøgelser er baseret på følgende analyser:

• En analyse af, hvilke signaler socialt udsatte børn udsender, baseret på eksisterende teoretisk og empirisk forskning
• En analyse af pædagoguddannelsernes pensum i forhold til identifikation af socialt udsatte børn
• En gennemgang af ministerielle og kommunale handlevejledninger til brug i arbejdet med identifikation af socialt udsatte børn
• En empirisk undersøgelse af, hvordan pædagoger i deres daglige arbejde identificerer socialt udsatte børn – baseret på ti fokusgruppeinterview