Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet – Et overblik over kommunernes praksis

Når kommunerne fordeler ressourcer til daginstitutionsområdet er det 42 % af kommunerne, der fordeler ressourcerne ud fra socioøkonomiske kriterier. Læs mere om kommunernes anvendelse af socioøkonomiske kriterier i ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet i denne publikation.

Indhold

Denne rapport, som er udarbejdet af KORA – Det Nationale Institut for Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning, handler om kommunernes fordeling af ressourcer på daginstitutionsområdet.

Undersøgelse har til formål at afdække hvordan og i hvilket omfang kommunerne anvender socioøkonomiske kriterier i deres ’ressourcefordelingsmodeller’ på daginstitutionsområdet. Baggrunden herfor er en voksende tendens hos kommunerne til at fokusere på netop socioøkonomiske forhold hos målgruppen – børn i daginstitutioner – når det kommer til ressourcefordelingen.

Undersøgelsen handler ikke om hvor mange ressourcer, der afsættes til daginstitutionsområdet, derimod handler den om hvordan ressourcerne fordeles mellem institutionerne.

Følgende fire temaer vedrørende forskellige aspekter af kommunernes praksis, belyses gennem undersøgelsen:

1. Udbredelse og omfang: Hvor mange kommuner anvender socioøkonomiske fordelings-kriterier og i hvor stort et omfang?
2. Socioøkonomiske kriterier og datagrundlag: Hvilke socioøkonomiske kriterier og hvilke data anvender kommunerne?
3. Beregningsmetoder: Hvordan beregner kommunerne de socioøkonomiske fordelinger?
4. Styring af institutionernes ressourceanvendelse: Hvordan og i hvilket omfang forsøger kommunerne at styre, hvordan daginstitutionerne anvender de midler, som fordeles efter socioøkonomiske kriterier?

Sigtet med undersøgelsen er, at kommunerne kan bruge resultaterne af denne i lokale drøftelser af, hvorvidt socioøkonomiske forhold skal anvendes i fordelingen af ressourcer på daginstitutionsområdet, hvordan fordelingsmodellerne konkret kan indrettes, samt hvordan modellerne eventuelt skal finansieres.

Konklusion

Følgende er blot et udpluk af undersøgelsens resultater (alle resultaterne kan findes under kapitel 4):

• Fordelingen af ressourcer til daginstitutionerne efter socioøkonomiske kriterier forekommer i en forholdsvis stor andel af landets kommuner. I alt har 42 % af kommunerne nemlig angivet, at de anvender en form for socioøkonomiske ressourcefordelingskriterier på daginstitutionsområdet.
• Fordelingen af ressourcer efter socioøkonomiske forhold er som oftest begrundet i en politisk beslutning, truffet enten i byrådet eller i det relevante fagudvalg.
• I dag forholder det sig således, at over en tredjedel af alle kommunerne hverken anvender socioøkonomiske fordelingskriterier på daginstitutionsområdet, eller har overvejelser om at gøre det fremadrettet.
• Der er en vis variation i hvilke kriterier, der indgår i kommunernes vurdering af de socioøkonomiske forhold hos børnene i de enkelte daginstitutioner, men fem kriterier bruges enkeltvis i mere en 50 % af de kommuner, der fordeler ressourcer ud fra socioøkonomiske kriterier.
• Langt de fleste af kommunerne har selv udviklet deres model til fordeling af socioøkonomiske midler. Kriterierne er i nogle tilfælde behandlet og godkendt på politiske niveau, og i andre tilfælde fastlægges kriterierne administrativt.
• Kommunerne er mere tilbøjelige til at tildele de socioøkonomiske ressourcer som et antal stillinger (normeringer), hvilket kan indikere, at kommunerne i højere grad søger at målrette de socioøkonomiske midler til mere pædagogisk personale.
• Samlet set er der en tendens til, at kommunerne tillader mindre fleksibilitet i anvendelsen af de socioøkonomiske midler, end det er tilfældet for de samlede ressourcefordelinger på daginstitutionsområdet.

Metode

Undersøgelsen er gennemført i tre faser:

Fase 1 bestod i en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse hos alle landets 98 kommuner med en svarandel på 80 %. Fase 2 bestod i en detaljeret afdækning af udvalgte emner i 20 udvalgte kommuner, gennemført som strukturerede telefoninterview. I fase 3 er der sket en sammenfatning af data fra de to første undersøgelsesfaser i en samlet afdækning.