Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Børn og Unge
  3. Social udsathed

Status 2020: Svigt af børn i Danmark

De fleste børn i Danmark har et godt børneliv, men mange er fortsat udsat for svigt såsom vold og mobning. Dette er den fjerde årlige udgivelse fra Børns Vilkår, som kortlægger omfanget og udviklingen af svigt af børn i Danmark. Rapporten belyser 13 forskellige former for svigt af børn i Danmark og samler den nyeste viden og forskning på børne- og ungeområdet.

Indhold

Selvom de fleste børn i Danmark har det godt, er der behov for øget fokus på at stoppe svigt af børn i Danmark, så børn ikke svigtes af deres nærmeste, af myndighederne og af det samfund, som omgiver dem. En forudsætning er at kende til omfanget af børn, som udsættes for svigt, og hvilke typer af svigt, der er tale om. I denne rapport om svigt af børn i Danmark har Børns Vilkår samlet forskellige typer data, opgørelser, undersøgelser og forskning for at give så omfattende et indblik ind i området, som det er muligt. Det har ikke elimineret mørketallene, men de er blevet minimeret. Samtidig har mange af børnene i udgivelsen tværgående og komplekse problemstillinger, og flere optræder derfor i flere opgørelser og statistikker på tværs af typer af svigt.

Udvælgelseskriterierne for de svigt, som rapporten belyser, er, at barnets ret til beskyttelse, trivsel og udvikling bliver krænket, og at voksne svigter deres ansvar.

Rapporten beskriver følgende 13 typer svigt på tre forskellige planer:

Svigt i hjemmet og de nære omgivelser

  • Vold
  • Seksuelle krænkelser
  • Alkohol- og stofmisbrug i familien
  • Skilsmisser
  • Mobning
  • Drab af børn

Svigt fra myndigheder og institutioner

  • Børn i sygdomsramte familier
  • Børn i hjemløshed
  • Børn i psykiatrien
  • Skolegang
  • Sagsbehandling af børnesager
  • Børn i asylsystemet

Svigt fra det omgivende samfund

  • Underretningspligt

Konklusion

Følgende er en række af konklusionerne fra rapporten:

  • Antallet af anmeldelser om seksualforbrydelser mod børn i alderen 0-19 år er næsten fordoblet de seneste ti år – fra 701 i 2010 til 1.317 i 2019.
  • Mindst et barn i hver klasse oplever, at de voksne i hjemmet drikker for meget.
  • Mange flere konfliktfyldte og komplekse skilsmissesager i Familieretshuset end forventet. Antallet af sager om forældremyndighed og bopæl er steget med 37 pct. siden 2018. 
  • Børn med syge forældre trives langt dårligere end jævnaldrende.
  • Stadig flere børn får psykiatrisk behandling. Der er kortere ventetid nu end for få år siden, og antallet af tvangsforanstaltninger er faldet.
  • Børns ophold i asylcentre er næsten tredoblet på tre år.
  • Knap hver 10. elev i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet – en stigning på 16 pct. de sidste to år.
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Børns Vilkår
Årstal
2020
Udgiver
Børns Vilkår
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Status 2019: Svigt af børn i Danmark

Børns Vilkår 2019

Status 2018: Svigt af børn i Danmark

Børns vilkår 2018

Status 2016/2017: Svigt af børn i Danmark

TrygFonden og Børns Vilkår, 64 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank