Sverigesmodellen i praksis - Erfaringer fra Herning Kommune efter to år

Herning har etableret et nyt program for arbejdet med udsatte børn og unge, det såkaldte Sverigesprogram. Fokus er her, at barnet har ret til en så ”normal” opvækst som muligt. I programmet, der dækker 20 % af kommunens skoleelever, har Herning Kommune ansat dobbelt så mange sagsbehandlere til børne- og ungesager, og der er stort fokus på tværfagligt samarbejde.

Indhold

Formålet med brugen af Sverigesprogrammet er at opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse på det specialiserede område for udsatte børn, unge og familier. Dette mål skal blandt andet indfries gennem en omlægning af kommunens myndighedsarbejde, hvor der, som et forsøg, er blevet etableret et tværfagligt Sverigesteam i fire af kommunens skoledistrikter.

Sverigesteamet, som består af myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker, er særligt kendetegnet ved, at hver rådgiver har langt færre sager end normalt, samt at den tværfaglige organisering er styrket.

I denne rapport kan du læse om, hvordan Sverigesteamet er organiseret, og hvordan de vurderer, at deres nuværende praksis adskiller sig fra tidligere. I rapporten er der ikke fokus på, hvilke effekter Sverigesprogrammet har opnået, og der er således ikke tale om en egentlig evaluering af Sverigesteamets indsats.

Konklusion

Rapporten konkluderer, at fire faktorer er centrale i den ændrede praksis, som Sverigesprojektet har medført:

• Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start.
• Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb.
• Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere.
• Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med.

Samlet peger særligt rådgiverne på, at de fire ovenstående faktorer medfører, at de har ”fået myndigheden tilbage”. Det vil sige, at de oplever, at de er bedre i stand til at handle ud fra deres faglige vurderinger. De undgår at være nødsaget til at producere akutte løsninger, men oplever, at de bedre kan træffe de fagligt bedste beslutninger i alle deres sager.

Metode

Rapporten er baseret på dokumentstudier af Herning Kommunes materiale samt en interviewundersøgelse bestående af:

• Tre fokusgruppeinterview med socialrådgivere fra Sverigesteamet
• Interview med teamleder for Sverigesteamet
• Interview med chefen for Center for Børn og Forebyggelse
• Interview med afdelingsleder for Børne- og Familierådgivningen
• Interview med programleder for Sverigesprojektet
• Fokusgruppeinterview med PPR-psykologer fra Sverigesteamet
• Fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker fra Sverigesteamet
• Interview med tre børn/unge/familier. Interviewpersonerne er udvalgt af Herning Kommune
• Interview med leverandører fra Børne- og Familiecenter Herning og Hedebocentret i Herning Kommune.