Ude på noget?
Om socialpædagogiske udfordringer i arbejdet for unge kriminelle, som er i fængsel eller under alternativ afsoning
Indhold
En evaluering af Ringe-projektet, der fokuserer på arbejdet med unge kriminelle under 18 år, som afsoner på kriminalforsorgens ungeafdeling i Ringe Statsfængsel og Fyns Amts døgninstitution Bobjerg Skovgård.
Formålet med rapporten er at udforske, hvordan personalet på de to institutioner arbejder med de unge – altså den daglige praksis i samspillet mellem ansatte og unge. Endvidere er det at belyse samarbejdet mellem ledere og medarbejdere, såvel som samarbejdet mellem fængsel og døgninstitutioner. Hertil kommer et ungeperspektiv, hvor de unges opfattelse af afsoningen, såvel som beskrivelser af de unge via myndighedernes journaler er inddraget.
Evalueringen af Ringe-projektet er foregået over en periode på et halvt år. Under dette forløb er der tidligere udarbejdet to rapporter, se Hammerich (2004) og Ebsen & Krogh (2005).
Brugerfortællinger er en væsentlig del af denne undersøgelse, hvorfor produktet både er registreret som undersøgelser og brugerfortællinger.
Konklusion
Resultaterne af evalueringen belyser først og fremmest praksis på de to institutioner. For Ungeafdelingen, som er placeret i en særskilt afdeling i Ringe Statsfængsel, er der ikke udviklet en klar og fælles målsætning for, hvad det pædagogiske arbejde består i eller hvilke metoder, der skal anvendes og hvorfor. Til gengæld har Ungeafdelingen formået at fastholde de unge, så de ikke rømmer fra afdelingen.
Bobjerg er en døgninstitution, som behandler unge, der afsoner en fængselsdom. De unge, som afsoner, skal efter en periode i fængslet på Ungeafdelingen have mulighed for at vælge at komme på Bobjerg. På Bobjerg er der også unge, der er idømt en ungdomssanktion og placeret der som led i en afsoning. Bobjerg beskrives som en behandlingsinstitution, men resultaterne fra evalueringsundersøgelsen peger på, at behandlingskonceptet ikke er klart beskrevet. Den er dog orienteret mod det relationelle aspekt af det socialpædagogiske arbejde, kombineret med elementer af kognitiv tænkning. Primært identificeres såkaldte individuelle mål for den enkelte unge.
Dertil kommer, at evalueringen udpeger vanskelige perioder for personale og ledelse gennem evalueringsforløbet, hvilket også ses i den pædagogiske behandling på institutionen.
Undersøgelsen tegner endvidere et billede af de unge, der har været i afsoning på ungeafdelingen. De unge er alle under 18 år, og alle har anden etnisk baggrund end dansk. Hovedparten er flygtningebørn, hvor de og deres forældre har været på flugt og levet i eksil. Alle er drenge og dømt for kriminalitet, der omfatter enten berigelseskriminalitet, vold, røveri, såkaldt særlig rå eller farlig vold, flugt under fængsling eller trusler om vold. De fleste af drengene har været i kontakt med det sociale system som børn og modtaget en række foranstaltninger. I evalueringen indgår ligeledes en række casebeskrivelser, der belyser nogle af drengenes opvækstforhold og betingelser, herunder de foranstaltninger som drengene har været igennem.
Sammenfattende belyser undersøgelsen, at drengene er karakteriseret ved på et tidligt tidspunkt at have haft sociale og psykologiske problemer, svært ved at tilpasse sig skolen, daginstitutioner og kammerater. Forvaltningerne har generelt handlet ”sendrægtigt”, og i nogle tilfælde helt overhørt indberetninger fra skole, ligesom de ikke har fulgt udredningens forslag og anbefalinger.
Personlig rådgiver og kontaktperson er de foranstaltninger, der hyppigst bringes i anvendelse, såvel som familiebehandling, heldagsskole og fritidstilbud. De ophører dog i forbindelse med vanskeligheder med samarbejde, f.eks. mellem forældre og skole. Der beskrives endvidere et caseforløb for to drenge, der er blevet anbragt, men hvor anbringelserne blev afbrudt, fordi de ikke forhindrede drengene i at begå ny kriminalitet.
Sammenfattende peger undersøgelsen på, at forvaltningerne handler for langsomt og ikke i tilstrækkeligt omfang iværksætter relevante foranstaltninger, der kan forhindre ny kriminalitet.
Metode
Metodisk består rapporten af kvalitative interview med medarbejdere og ledere, interview med de unge, observationer af den daglige praksis og gennemlæsning og analyse af journalmateriale med baggrund i aktindsigt i 15 unges journaler. Der er interviewet 41 medarbejdere og ledere og 20 unge.