Udsatte unge på vej i uddannelsessystemet

På trods af, at ønsket om at skabe mulighed for uddannelse til alle unge har stået højt på den politiske dagsorden gennem de seneste årtier, eksisterer der fortsat en relativ stor gruppe unge, som har svært ved at finde fodfæste i uddannelsessystemet og falder fra ungdomsuddannelserne.

Indhold

Denne afhandling kigger på, hvorfor det massive politiske fokus på uddannelse til alle tilsyneladende ikke virker. Afhandlingens forfatter har fulgt ni unge, som er uddannelsesmæssigt udsatte fra 9. klasse og 3-4 år frem til de er 19-20 år.

Afhandlingen analyser de unges overgangsprocesser og de unges erfaringer og kigger på de mulighedsbetingelser og rammer, der tegner sig i uddannelsessystemet. Afhandlingen indeholder følgende kapitler:

Kapitel 1: Unge, uddannelse og restgruppe. I dette kapitel indkredses det uddannelsesmæssige problemfelt omkring unges uddannelse og den uddannelsesmæssige restgruppe, som det er blevet formuleret uddannelsespolitisk og forskningsmæssigt.
Kapitel 2: Portrætter af de unge. Her skitseres de ni informanters uddannelses- og jobforløb i de 3-4 år, de bliver fulgt.
Kapitel 3: Skoleliv og skoleerfaringer. Her sættes der fokus på de unges fortællinger om grundskoleliv og uddannelse, og der kigges på, hvilke positioneringsmuligheder der er til rådighed for de unge i skolen samt hvilke fortællinger, der er mulige for de unge at fortælle om i relation til skole og uddannelse og hvilke fortællinger, der forbliver tavse.
Kapitel 4: Ungdomsforskning som transitions- og uddannelsesforskning. Her gives en beskrivelse af transitionsforskningen, da denne danner teoretisk ramme for afhandlingens analyser.
Kapitel 5: Valg og overgangsprocesser. Her indkredses det, hvad der præger og former de unges uddannelsesvalg, fremtidsdrømme og konkrete uddannelsesveje.
Kapitel 6: Møder med uddannelse og arbejde. Her analyseres de unges konkrete erfaringer med ungdomsuddannelse og arbejde.
Kapitel 7: Konkluderende diskussioner. Her samles der op på afhandlingens centrale konklusioner.

Konklusion

Afhandlingen viser blandt andet, at:

De unge i vid udstrækning har taget uddannelsestænkningen til sig. De understreger alle, at uddannelse er vigtigt for at klare sig, men samtidig har flere af de unge vanskeligt ved at se muligheder videre frem i uddannelsessystemet, hvilket ikke mindst synes at hænge sammen med deres grundskoleerfaringer.
De unge har svært ved at indtage positioner som kompetente elever og positionerer sig i høj grad som skolens ’Andet’, som det der falder ved siden af og er forkert. Både socialt og fagligt fremhæver de deres egen anderledeshed som grunden til, at de ikke trives i skolen.
De unge italesætter deres skolevanskeligheder som individuelle problemer, de selv må finde løsningen på. De har således ingen kollektive forklaringsmodeller til rådighed, hvilket peger på, at individualiseringstendensen i høj grad danner ramme for de unges selvforståelse og positioneringsmuligheder.
De unges fortællinger vidner om, hvor stor en rolle succesoplevelser og mestringserfaringer spiller i forhold til deres uddannelsesforløb. Det er i høj grad disse erfaringer og oplevelser af anerkendelse, som giver de unge tro på, at de kan lykkes med uddannelse og dermed fungere disse erfaringer som en vigtig positiv drivkraft i de unges livs- og uddannelsesforløb.

For en uddybning af ovenstående konklusioner se rapportens kapitel 7 "Konkluderende diskussioner" side 169.

Metode

Afhandlingen er baseret på kvalitative interviews.