Udsatte unges inddragelse i kommunernes sagsbehandling

Undersøgelsen sætter fokus på de unges egne oplevelser af inddragelse i den kommunale sagsbehandling

Indhold

Tidligere undersøgelser peger på, at mange unge med en social sag i de danske kommuner ikke bliver hørt og inddraget i den kommunale sagsbehandling. Der findes imidlertid kun begrænset viden om, hvorvidt og hvor meget de udsatte unge selv oplever, at de bliver inddraget, når kommunerne træffer vigtige beslutninger om deres liv. Denne undersøgelse sætter fokus på de unges egne oplevelser af inddragelse.

Konklusion

- Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge føler sig godt inddraget i sagsbehandlingen. De har en god relation til deres sagsbehandler, føler sig godt informerede om, hvad der skal ske i deres sag og oplever at have indflydelse. Der er dog også grupper af de unge, som oplever det modsatte. For eksempel er der cirka en fjerdedel af de unge, som oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad der skal tales om på møder med deres sagsbehandler.

- Undersøgelsen viser desuden, at der en stor del af de unge, der svarer, at de ikke er blevet oplyst om deres rettigheder af deres sagsbehandler ligesom der er en stor del, der ikke ved, hvad en handleplan er, eller som ikke oplever at blive inddraget i arbejdet med deres handleplan.

- Derudover viser undersøgelsen, at unge, som trives dårligt psykisk, eller som har fået en psykiatrisk diagnose, føler sig mindre inddraget i sagsbehandlingen end de øvrige deltagere. Det samme gælder unge, der har et højt skolefravær, eller som modtager specialundervisning. Omvendt føler unge i familiepleje sig mere inddraget end unge, der er anbragt på institution.

Metode

Konklusionerne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 2.300 unge mellem 12 og 17 år, som enten er anbragt i familiepleje eller på institution, eller som har en kontaktperson som forebyggende foranstaltning. Der trækkes desuden på registerdata fra Danmarks Statistik om bl.a. de unges baggrund og skolegang.