Unge i Danmark – 18 år og på vej til voksenlivet

Hvad er status hos Danmarks 18-årige? Hvad karakteriserer deres opvækst og levevilkår, og hvad er sammenhængen fx til deres helbred i dag, deres brug af rusmidler, relationer til forældrene?

Indhold

Denne rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - samler resultaterne fra den sjette dataindsamling af SFI’s børneforløbsundersøgelse (BFU) også kaldet Forløbsundersøgelsen af danske børn født i 1995.

Forløbsundersøgelsen er en stor dansk longitudinel undersøgelse, som har kørt over seks dataindsamlinger i knap to årtier. Den har fulgt 6.000 børn, født i 1995 af mødre med dansk statsborgerskab, helt tilbage fra børnenes fødsel og frem til deres 3., 7., 11., 15. og 18. år. Ved den sjette dataindsamling i foråret 2014 er børnene således blevet 18 år. Det er data fra denne seneste dataindsamling, hvor SFI har udført interview med de unge 18-årige om en række forhold i deres liv, som denne rapport analyserer. Dertil har SFI indsamlet oplysninger fra de unges mødre, hvilket primært er foregået gennem webbaserede spørgeskemaer.

Det har været formålet med Børneforløbsundersøgelsen at undersøge danske børns opvækst og levevilkår samt at følge dem gennem deres ungdom og på deres vej ind i voksenlivet. SFI understreger, at den viden, som undersøgelsen bidrager med om de unges opvækst helt tilbage fra de blev født, kan bruges til at få øje på forhold, som hænger sammen med, om de unge i dag klarer sig godt i uddannelsessystemet og i livet generelt.

Rapportens kapitler centrerer sig omkring følgende temaer:

Forældres opdragelse
Forældrekonflikter og de unges selvværd
De unges helbred
Psykisk sårbare unge
De unges intimsfære
Uddannelsesmønstre og uddannelsesvalg
Unge på kanten af uddannelsessystemet
Kriminalitet
Rusmidler

Konklusion

Følgende er blot et udpluk af undersøgelsens resultater:

Forældre, der oplever økonomiske vanskeligheder, og forældre, der regelmæssigt straffer deres børn, har en større sandsynlighed for at opleve vedvarende adfærdsproblemer hos deres børn hen over barndommen.
Når forældrene magter et ordentligt gensidigt forhold efter skilsmissen, trives den unge bedre og har større selvværd.
Fire ud af fem unge synes, at de har et godt eller virkelig godt helbred. Selvvurderet helbred er en indikator på både nuværende livskvalitet og fremtidig helbredsudvikling.
Unge med depressive symptomer er ringere stillet end deres jævnaldrende på en lang række områder.
En seksuelt aktiv brug af kroppen og en fremskyndelse af forældreskabet, hvor den unge forestiller sig at få et barn i en relativt tidlig alder, er et mønster, der kendetegner de seksuelt erfarne unge, der måske i mindre grad ser en mulighed for succes i uddannelsessystemet som realistisk mål.
Valg eller fravalg af ungdomsuddannelse hænger stærkt sammen med, hvilken social baggrund de unge kommer fra, og ikke mindst hvilke skoleerfaringer de unge tidligere har haft.
De unge 18-årige, der svarer, at de har begået noget kriminelt, har i højere grad disse karakteristika: hankøn, ADHD-symptomer, lav grad af selvkontrol, højt alkoholforbrug, relativt udsat opvækst.
De danske unge drikker generelt mindre og har en senere alkoholdebut end tidligere, selvom de danske unge stadig drikker relativt meget, set i et internationalt perspektiv.

Metode

Børneforløbsundersøgelsen kombinerer spørgeskemadata fra stikprøven om børn, unge og deres forældres hverdagsliv og livsbetingelser med data fra Danmarks Statistik om hele befolkningen.