Indhold

Socialstyrelsen igangsatte, i forbindelse med regeringsudspillet "Ligemuligheder" projektet, "Misbrugsbehandling til unge under 18 år", som havde til formål at igangsætte og afprøve tre behandlingsmodeller målrettet unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler. SFI har efterfølgende stået for evalueringen af disse indsatser, som du kan læse i denne rapport. De tre behandlingsmodeller, som projektet omfatter, er:

• U-turn, som er udviklet i København og i forbindelse med projektet er afprøvet i henholdsvis Horsens og Helsingør Kommune. U-turn-modellen er baseret på en systemisk problemforståelse, som betyder, at den unges problem forstås som skabt og opretholdt gennem de systemer, som den unge indgår i. På den måde ses den unges rusmiddelforbrug, som et symptom på andre problemer i den unges liv. I arbejdet med den unge anvendes systemiske, narrative og løsningsorienterede tilgange. Modellen omfatter delindsatserne; åben og anonym rådgivning, individuelle behandlingsforløb og evt. gruppeforløb, daggrupper og forældregrupper.
• U18, som er udviklet i Aarhus og i forbindelse med projektet er afprøvet i henholdsvis Odense og Aalborg Kommune. Modellen U18 er et frivilligt kognitivt behandlingstilbud til unge, som har et problematisk forbrug af rusmidler, hvor der benyttes kognitive, dynamiske og adfærdsterapeutiske metoder. U18 er opdelt i forskellige delindsatser i form af; rådgivning/udvidet rådgivning, udredning, individuel behandling og forældrekurser.
• Multi Systemic Therapy - Substance Abuse (MST-SA), som er udviklet i USA og i forbindelse med projektet er afprøvet i henholdsvis Aarhus og Herning Kommune. MST-SA er en videreudvikling af behandlingsmodellen MST, som er rettet mod unge, som generelt har alvorlige adfærdsproblemer. MST-SA er særligt rettet mod unge med adfærdsproblemer, som skyldes et problemgivende forbrug af rusmidler. Målet med MST-SA er at reducere den unges anti-sociale adfærd gennem en intensiv, tidsafgrænset familiebehandlingsindsats med særligt fokus på årsagerne til den unges misbrug.

Evalueringen af disse behandlingsindsatser er foretaget via en før- og eftermåling, hvor der ses nærmere på de unges udvikling over tid. Der er blevet målt på forskellige områder, som kan sige noget om den unges udvikling. I denne rapport drejer det sig om følgende områder, som behandles i hvert deres kapitel:

• Rusmiddelforbrug
• Skolegang
• Forhold til familie og venner
• Psykisk trivsel
• Kriminalitet

Konklusion

• De unge, som evalueringen tager udgangspunkt i, er unge med et problematisk forbrug af rusmidler. Størstedelen af de unge er drenge, mens omkring en tredjedel er piger. Ved indskrivningen passer ca. halvdelen af de unge deres skole dagligt, omkring en tredjedel af en psykiatrisk diagnose og ca. 75 % har været involveret i kriminalitet. 90 % af de unge angiver hash som deres primære problemgivende rusmiddel.
• Der er forskel på i hvor høj grad de forskellige behandlingsmodeller fastholder de unge i behandlingen. I MST-SA er 79% af de unge, som indgår i evalueringen, færdigbehandlede, mens dette gør sig gældende for 40 % af de unge i U-turn og 42 % af de unge i U18. Denne forskel kan dog skyldes målgruppeforskelle.
• Evalueringen viser, at andelen af unge, der har brugt rusmidler, reduceres for alle tre behandlingsmodeller. Samlet set er andelen reduceret fra ca. 80 % til ca. 50 % af de unge. Andelen af unge, der har røget hash to eller flere gange om ugen, er ligeledes faldet markant fra 59 % til 26 %.
• Der sker ændringer for de unge, mens de modtager behandling i forbindelse med; skolefravær, vennekontakt, psykisk trivsel og kriminalitet.
• Både behandlere og de unge vurderer, at forældreinddragelse har stor betydning i forhold til behandlingsudbyttet.
• Alle unge mener, at relationen til behandleren er en afgørende faktor for deres udbytte og motivation.
• Helhedsorienteret arbejde er en vigtig del af denne type misbrugsbehandling. Det hænger sammen med, at unges problemer ikke kun drejer sig om misbrugsproblemer, men ofte omfatter en række problemer for eksempel i hjemmet eller skolen. Desuden tyder meget på, at opfølgende indsatser og indsatser, som arbejder med livet udover rusmiddelforbruget, er væsenlige for at undgå tilbagefald.