Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud - modelprogram: baseline

Læs de første resultater fra projekt Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA).

Indhold

Denne statusrapport præsenterer de første resultater fra projekt Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA). Rapporten belyser dagtilbuddenes pædagogiske praksis, forældresamarbejde og børns kompetencer ved VIDA-projektets start.

Projektets overordnede fokus er: Hvordan tager vi i dagtilbuddene bedst hånd om socialt udsatte børn? Projektet skal udvikle og afprøve samt dokumentere, hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbud, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse.

Konkret skal de deltagende dagtilbud arbejde med fornyelse af pædagogisk praksis i et perspektiv om organisatorisk læring og forældresamarbejde.

Dagtilbud, der indgår i VIDA, er institutioner for 3-6-årige udvalgt i fire kommuner: Randers, Horsens, Gentofte og Brøndby.

Konklusion

Med hensyn til organisatorisk læring er der store forskelle mellem leder- og medarbejdersvar, som vil kunne påvirke læringsprocesser. Resultater vedrørende spørgsmål om, hvorvidt der er en åben læringskultur, adgang til eksperimenterende metoder, inddragelse af medarbejdere i beslutninger, fri kommunikation i organisationen og interaktion med omgivelser, peger på, at der er et ‘gab’ mellem de deltagende ledere og medarbejdere stort set på alle spørgsmål om organisatorisk læring.

Med hensyn til forældresamarbejdet viser undersøgelsen, at det aktuelle samarbejde med forældrene for det meste organiseres som forældremøder, arbejdsdage og diverse sociale arrangementer (som fx højtids- og årstidsfester). Hovedparten af forældrearrangementerne er sociale aktiviteter uden et egentligt formuleret lærings- eller udviklingsmål. Dagtilbuddene angiver, at det i høj grad lykkes at skabe forældresamarbejde om udsatte børn, men i lavere grad at få alle forældre involverede i det fælles forældresamarbejde.

Screeningen af børns kompetencer danner udgangspunktet for den senere effektmåling. Samlet set viser baseline-undersøgelsen, som præsenteres i denne VIDA-statusrapport, at der kun på få punkter er konstateret forskelle mellem de to interventionsgrupper og kontrolgruppen.

Metode

Et centralt element i VIDA-interventionen er et uddannelsesforløb, hvor deltagerne er væk fra praksis i alt 16-17 gange fordelt på to år. Dette suppleres af lederkurser om facilitering af læreprocesser. Samlet set træner uddannelsen de professionelle, leder og en medarbejder fra hvert dagtilbud, i at arbejde målrettet og systematisk med viden, refleksion og handling.

Effektforskningen søger svar på, om VIDA-interventionen får effekt, målt på om det lykkes at fremme børns trivsel (personligt og socialt) og læring generelt, og i særdeleshed om udsatte børn styrkes her og nu og gennem de tre år, interventionen varer, og fremover i skolen og videre frem. Designet er bygget op som klassisk eksperimentelt design, hvor deltagerne er udtrukket tilfældigt.

Ud over at måle effekter på børns kompetencer, indhentes supplerende oplysninger om implementeringsprocessers forløb i et organisatorisk læringsperspektiv og med hensyn til udvikling af forældreinddragende indsatser. Til dette formål anvendes en survey til deltagerne på uddannelserne samt kvalitative dybtgående interview, der har til formål at afdække deltagernes forudsætninger for at udvikle praksis ud fra et perspektiv om organisatorisk læring.