Årsstatistik om de danske børnehuse 2019

Denne årsstatistik giver et indblik i børnehusenes arbejde med børn, hvor der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb.

Indhold

Siden 1. oktober 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus som led i den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn eller en ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb, og hvor der er behov for at inddrage sygehusvæsenet og/eller politiet.

De danske børnehuse danner en fysisk ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem de involverede myndigheder i sager om overgreb mod børn. I børnehusene samles kommune, sygehusvæsen og politi for at koordinere indsatsen omkring barnet. Formålet med indsatsen er, at barnet modtager den rette hjælp og støtte i børnevenlige rammer. Et forløb i et børnehus tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og kan bestå af eksempelvis krisestøtte til barnet og barnets omsorgspersoner, udredningssamtaler, videoafhøring eller pædiatrisk undersøgelse.

Formålet med denne årsstatistik er at bidrage med viden om overgreb mod børn og unge i Danmark og dokumentere implementeringen af den danske børnehusmodel. Årsstatistikken om børnehusene 2019 viser blandt andet antallet af børnehusforløb i børnehusene, oplysninger om de børn, der kommer i et børnehus, og oplysninger om det tværsektorielle samarbejde.

Konklusion

Følgende er hovedresultaterne fra årsstatistikken:

På landsplan blev der påbegyndt 1.638 børnehusforløb i 2018 og 1.807 børnehusforløb i 2019. Det er en stigning på 10 procent. Ser man på hele perioden, siden børnehusene blev etableret i 2013, er antallet af forløb steget med 71 procent, mest markant i de første år.
Årsstatistikken viser overordnet, at der fortsat er regionale og kommunale forskelle på, hvor meget børnehusene bliver anvendt. Region Syddanmark ligger højest med 2,4 påbegyndte børnehusforløb pr. 1.000 børn, mens Region Hovedstaden ligger lavest med 1,1 børnehusforløb pr. 1.000 børn.
I 2019 blev der afsluttet 1.816 børnehusforløb i børnehusene i Danmark. I 69 procent af børnehusforløbene var der viden eller mistanke om fysisk vold, i 26 procent af forløbene var der viden eller mistanke om seksuelt overgreb, mens der i 6 procent af børnehusforløbene var viden eller mistanke om både fysisk vold og seksuelt overgreb.
86 procent af børnehusforløbene, der vedrørte drenge, omhandlede fysisk vold, mens det i 11 procent af tilfældene drejede sig om seksuelle overgreb og i 3 procent om begge dele. For pigernes vedkommende handlede 54 procent af forløbene om fysisk vold, 38 procent om seksuelle overgreb og 8 procent om begge dele.
I 2019 var det især børn i alderen 5 til 14 år, der kom i et børnehus på baggrund af viden eller mistanke om fysisk vold. For børn, der kom i et børnehus på baggrund af mistanke eller viden om seksuelle overgreb, var der en lidt større andel i alderen mellem 14 og 15 år.
Det tværsektorielle samarbejde i børnehusene mellem kommune, sygehusvæsen og politi foregår ofte på sagssamråd, hvor sektorerne koordinerer indsatsen for barnet. På landsplan deltog kommunerne i 99 procent, politiet i 52 procent, pædiatere i 28 procent og retsmedicinere i 1 procent af de koordinerende sagssamråd. Der er registreret væsentlige forskelle i sektorernes deltagelse på sagssamråd imellem de fem børnehuse.