Døden på tredje klasse - den palliative indsats for ældre socialt udsatte
I denne masterafhandling undersøges forholdene for både medarbejdere og døende beboere på et bosted for hjemløse og misbrugere samt på et bosted for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Formålet med masterafhandlingen er at undersøge, hvordan forholdene er for plejepersonale og socialt udsatte ældre i den sidste fase af livet, når plejepersonalet ikke er oplært i palliation.
Indhold
I masterafhandlingen henvises der til, at de døende ofte er plaget af fysiske smerter, angst og en eksistentiel oplevelse af ensomhed. I disse svære situationer formår plejepersonalet ikke altid at tage hånd om den fysiske eller den psykiske del af dødsprocessen. Det nævnes blandt andet, at beboerne ikke bliver optimalt lindret medicinsk, fordi få ved, at misbrugere ofte har brug for meget forhøjet dosis af fx smertelindrende medicin. I masterafhandlingen påpeges det, at plejepersonalet giver udtryk for, at manglende redskaber og kendskab resulterer i, at de til tider trækker sig fra døende beboere og efterfølgende er skamfulde over dette. Plejepersonalet giver udtryk for en frustration over, at de ikke altid har de redskaber, som skal til for at håndtere beboernes smerter og dødsangst. Birgitte Due Jensen Koch forklarer, at masterafhandlingens navn henviser til, at døden på første klasse foregår på hospice, en død på anden klasse foregår fx på et almindeligt plejehjem eller et hospital. På tredje klasse kan døden derimod være meget ensom, fordi der måske hverken er personale, vågekoner, familie eller venner til at sidde ved den døende den sidste tid.
Konklusion
I masterafhandlingen konstateres det, at der mangler fælles pædagogiske standarder og retningslinjer angående arbejdet omkring døende beboere. Det påpeges, at der er behov for at udvikle metoder, der både gavner de døende på sociale institutioner og de medarbejdere, som skal drage omsorg for dem. Plejepersonalet har brug for, at de får ordentlige arbejdsforhold, så omsorgen for en døende ikke unødigt belaster medarbejderne psykisk. De døende har behov for, at plejepersonalet har tilstrækkelig viden omkring forhøjede doser af medicin til både smertelindring, angst- og abstinensdæmpning for mennesker med misbrug.
Metode
Masterafhandlingen er bygget op omkring et fokusgruppeinterview med tre kvindelige medarbejdere fra det alternative plejehjem i Storkøbenhavn samt tre interviews med kvindelige medarbejdere på støttecenteret i Nordjylland.