Forebyggelse af akut fysisk overbelastning på social- og sundhedsområdet

Sygefravær grundet muskel- og skeletbesvær er et væsentligt problem blandt personale i social- og sundhedssektoren. Særligt patienthåndtering udgør en stor risiko for udvikling af lænderygsmerter og skader blandt personalet.

Indhold

Tal fra Arbejdstilsynet viser, at akutte fysiske overbelastninger opstået under personforflytninger er skyld i næsten halvdelen af alle langtidssygemeldinger på mere end tre uger blandt sundhedspersonale. Denne undersøgelse udspringer derfor af et ønske om en dybere forståelse af årsagerne til akut fysisk overbelastning og forsøger at finde svar på spørgsmålene:

• Hvad er en akut fysisk overbelastning?
• Hvornår og hvorfor opstår de?
• Og hvad kan man gøre for at forebygge dem?

Rapportens resultater er baseret på hverdagsbeskrivelser af oplevelser med akut fysisk overbelastning, som er blevet indhentet gennem interview med personalet fra plejecentre og hospitaler i Danmark. Undersøgelsen sætter fokus på temaerne travlhed på arbejdspladsen, planlægning af forflytninger, brug og tilgang til hjælpemidler, borger eller patient som ressource, interviewdeltagernes tilgang til kroppen som ressource, samt afsluttende betydningen af ledelsesstøtte.

Konklusion

Ifølge interviewdeltagerne var manglende risikovurdering en af de væsentligste årsager til akut fysisk overbelastning, mens ændring af negative arbejdsvaner, prioritering af forflytninger og hjælpemidler, brugen af hjælpemidler, borger eller patient som ressource og vigtigheden af ledelsesopbakning blev foreslået som forebyggende strategier for akut fysisk overbelastning under patientforflytning.

Interviewdeltagerne definerede en akut fysisk overbelastning som uforudsete eller pludselige bevægelser, der kan medføre smerter eller skader på kroppen. De forklarede også, at den akutte fysiske overbelastning typisk opstår under personforflytninger, hvor der ikke er foretaget den nødvendige risikovurdering, hvilket resulterer i uhensigtsmæssige træk, vrid eller direkte uforudsigelige hændelser, der overbelaster kroppen.

Interviewdeltagerne foreslog at sætte fokus på at bryde vanens magt for at forebygge akut fysisk overbelastning ved personforflytninger. De dårlige arbejdsvaner kunne nedbrydes ved at evaluere risikosituationerne regelmæssigt på arbejdspladsen og derved lære af de risikable arbejdsmetoder op til og under personforflytninger.

På baggrund af interviewdeltagernes beskrivelser af personforflytninger fremlagde deltagerne deres egne forslag til forebyggelse af akut fysisk overbelastning ved personhåndtering. Interviewdeltagerne foreslog blandt andet, at tilgangen til den travle arbejdsdag udfordres ved at være særlig opmærksom på de mindre travle tidspunkter, og hvordan de kan udnyttes til også at planlægge og risikovurdere for at forbygge akut fysisk overbelastning. De eftersøgte lige præcis bedre planlægning op til og under en forflytning, så man blandt andet ikke bliver overrasket af det uforudsete eller pludselige hændelser. Brug og afhentning af korrekte hjælpemidler skal indgå i planlægningen af forflytningen, mens borgeren eller patientens funktion også skal tænkes ind som en brugbar ressource i forflytningen.

Interviewdeltagerne anbefalede yderligere, at man skal passe på sin krop som redskab og huske hele kroppen, når man forflytter. Ingen af de ovennævnte forslag kunne gennemføres, hvis ikke ledelsen støttede op omkring deres medarbejdere.

Metode

Rapporten er baseret på fire fokusgruppeinterviews med 18 sundhedsarbejdere (sygeplejersker, fysioterapeuter, SOSU-hjælpere og assistenter), et enkeltinterview med en forflytningsansvarlig samt tre enkeltinterviews med ledere fra tre hospitaler og to plejecentre. De fire fokusgruppeinterviews omhandlede interviewdeltagernes erfaringer og holdninger til akutte fysiske overbelastninger opstået i forbindelse med personforflytninger samt eventuelle bud på forebyggende strategier. Interviewene med lederne havde særligt fokus på retningslinjer og strategier for forebyggelse af akut fysisk overbelastning.