Forskningsudredning – Psykosocialt arbejdsmiljø i socialpædagogisk arbejde

Denne forskningsudredning viser, at der mangler målrettet forskning om socialpædagogers arbejdsmiljø. Dette er et stort problem, da flere studier fremviser, at blandt andet vold og trusler er et problem på de socialpædagogiske arbejdspladser.

Indhold

I udredningen fremstilles resultaterne af en litteratursøgning i international og nordisk forskning med fokus på psykosocialt arbejdsmiljø i socialpædagogisk arbejde. Formålet med rapporten er at give et overblik over mængden af den eksisterende forskning på området - samt at give en opsummering af de væsentligste resultater. Baseret på litteraturgennemgangen søger projektet at:

• Give et bud på, om der er nogle delbrancher inden for det socialpædagogiske område, som er mere belastede end andre, og hvilke belastninger der i givet fald er tale om.
• Ud fra tilgængelige interventionsstudier (og generel viden om psykisk arbejdsmiljø) give et bud på, hvad der kan fremme et godt psykosocialt arbejdsmiljø i socialpædagogisk arbejde.
• Give en forskningsbaseret vurdering af, hvor der med fordel kan sættes ind med mere forskning, som kan bidrage til at styrke arbejdsmiljøet på socialpædagogiske arbejdspladser.

I kapitel et og to beskrives hovedresultaterne samt metodevalg for undersøgelsen. Derefter præsenteres en model for, hvordan psykosocialt arbejdsmiljø kan forstås og afgrænses, samt hvilke primære faktorer i arbejdet som henholdsvis fremmer og hæmmer trivsel og velbefindende. I kapitel fire sammenfattes forskningen, som den fremtræder på baggrund af reviews, interventionsstudier og nordiske rapporter. I kapitel fem kan du læse om formål, metode, resultater og vurderinger af kvaliteten af hvert enkelt inddraget studie. Herefter samles trådene på tværs af rapporten i kapitel seks.

Konklusion

Det eksisterende psykosociale arbejdsmiljø for socialpædagoger:

• De væsentligste belastninger for ansatte inden for det socialpædagogiske område i arbejdet udgøres af: Rollekonflikter/-uklarhed, manglende ressourcer og støtte (kollegial og ledelsesmæssig), mængden af arbejdsopgaver samt vold, trusler og negative handlinger.
• Mentale helbredsmæssige symptomer omfatter udbrændthed, stress og depression.
• Det er ikke på det eksisterende grundlag muligt at udtale sig om, hvorvidt der er specifikke grupper af socialarbejdere, som er mere udsatte end andre. Dog forekommer det sandsynligt, at sværhedsgraden af de borgere, man arbejder med, har betydning for belastningsgraden.

Status for nuværende forskning samt anbefalinger til fremtidig forskning:

• Det er meget sparsomt, hvad der findes af international forskning, der specifikt fokuserer på socialpædagoger og deres psykosociale arbejdsmiljø.
• Oversigten over de relevante studier peger på, at den bedst undersøgte arbejdsmiljøbelastning for socialarbejdere er vold eller andre aggressive handlinger i forbindelse med arbejdet. Der er yderligere nogen forskning om social støtte og sociale relationer mellem kolleger og mellem kolleger og ledelse.
• Med hensyn til helbreds- og trivselsmæssige konsekvenser eller reaktioner er der fundet en ret omfattende forskning om udbrændthed og stress samt i nogen udstrækning også om depression. På områderne sygefravær, førtidspension og restitution blev der kun fundet få studier.
• Der er lidt, men ikke meget forskning i individuelle og organisatoriske faktorer, som fremmer eller hæmmer de negative virkninger af de arbejdsmæssige belastninger. Der er således en del forskning, som undersøger individuel modstandsdygtighed/resillience, men kun meget lidt, der ser på sammenhængen med den organisatoriske kontekst. Forskning med fokus på forventninger til egen præstation kunne ligeledes tænkes at være perspektivrig.
• Der er gennemført ganske få studier med fokus på sammenhængen mellem det psykiske arbejdsmiljø og den pædagogiske faglighed og praksis, der udfoldes. Den beskedne forskning, som eksisterer, peger på, at medarbejdernes psykiske belastning er knyttet til magtesløshed og frustration overfor borgerens/klientens adfærd, som derfor sætter spørgsmålstegn ved medarbejdernes faglige kunnen og identitet.

Metode

Rapporten bygger på en litteratursøgning på engelske, norske, svenske og danske relevante studier udgivet efter 2009.