Hvordan knækker jeg koden? - Et kvalitativt studie af omsorgsmetoder til demensramte der reagerer med aggressiv adfærd ved personlig pleje
Hvordan undgås aggressive reaktioner fra demensramte i arbejdet med hjælp til personlig pleje? I denne afhandling kan du læse om musikterapeutiske, verbale og nonverbale omsorgsmetoder og disses virkninger i plejearbejdet.
Indhold
I dette speciale kan du læse om, hvordan plejepersonale på plejehjem kan anvende musikterapeutiske, verbale og nonverbale omsorgsmetoder i arbejdet med demensramte, der reagerer med aggressiv adfærd ved personlig pleje. Specialet tager udgangspunkt i den ene forfatters egne erfaringer som SOSU-afløser på et plejehjem i arbejdet med demensramte.
Du finder i afhandlingen følgende afsnit:
- Indledning
- Forforståelse og værdigrundlag
Her kan du læse om specialets værdier, menneske- og sygdomssyn - Demens
I dette afsnit kan du læse om frontotemporal demens og Alzheimers sygdom med fokus på kliniske symptomer og neurologiske forandringer - Metodologi
Dette afsnit omhandler specialets metoder (se nedenstående afsnit). - Analyse
Her præsenteres de resultater, der er udledt af interviewet, samt enkelte autoetnografiske vignetter. - Teori
På baggrund af analysen inddrages her relevant teori om stress i et kognitivt og neuropsykologisk perspektiv. - Diskussion
I dette afsnit kan du læse, hvordan afhandlingen sammenholder analysens resultater med den inddragede stressteori. - Konklusion
- Perspektivering
Konklusion
Afhandlingen finder, at situationer, der tidligere var karakteriseret af stress, både for plejeren og for den demensramte, ved hjælp af øget indsigt i og anvendelse af musikterapeutiske, verbale og nonverbale omsorgsmetoder, i højere grad er præget af positivitet for begge parter i løsningssituationerne. Disse situationer omhandler den personlige pleje af demensramte, som tidligere oplevedes som en trussel af de demensramte, men som ved hjælp af bedre indsigt i omsorgsmetoder er præget af samarbejde.
Konklusionen på specialet er derfor, at plejepersonale, der arbejder med demensramte både må have en stor indsigt i demenssygdommen og det enkelte menneske, for at kunne vurdere, hvornår aggressionssymptomer kan skelnes fra personens personlighed. Dermed kan personalet sikre en bedre omsorg. Derfor anbefaler specialet til slut, at der i højere grad tilbydes undervisning og supervisering af plejepersonale.
Metode
Afhandlingen bygger på fænomenologiske analyser af det indsamlede data. I afhandlingen er autoetnografi og interviews anvendt som dataindsamlingsmetoder.
Den autoetnografiske metode er en undergren af etnografien, som tager udgangspunkt i forfatterens personlige oplevelser, herunder tanker, følelser og kropslige oplevelser.