Hvorfor er vi glade?
Kom bag ved arbejdsglæden og kom bag ved ordene
Indhold
Projekt arbejdsglæde, indflydelse og synlighed blev søsat på Socialpædagogernes kongres i 2008, og efterfølgende afsatte hovedbestyrelsen tre millioner kroner til gennemførelse af en række arbejdspladsprojekter.
Interessen var enorm: I alt 126 projektansøgninger, og ud af dem udvalgte styregruppen de 28 projekter, som fik op til 100.000 kroner hver. Projekterne er gennemført i første halvår af 2010.
Fælles kendetegn for alle projekterne er, at de bygger på grundværdier som:
• Anerkendelse
• Åbenhed
• Faglighed
• Engagement
Det er disse fire værdier, der beskrives og er rygraden i "Det gode arbejde".
På ungdomskollegiet gav personalet udtryk for, at de oplevede stor arbejdsglæde inden projektstart. For at kunne bevare denne, ville de gerne med projektet dykke ned i og udforske arbejdsglæden. Konkret var formålet med projektet at lave en film.
Konklusion
Af projektrapporten fremgår bl.a. at:• Det ikke behøver at være dyrt at bevare arbejdsglæden, men det kræver, at der investeres i tid
• Det er nødvendigt at finde ordene, der beskriver arbejdsglæden, men det er også nødvendigt at dykke ned bag ordene
• Det er vigtig hele tiden af have fokus på arbejdsglæden og tage udgangspunkt i det, der fungerer