Kort og godt om konflikter og low arousal
Alle mennesker har konflikter, og som socialpædagog skal man tage hånd om dem noget oftere. Denne bog giver dig råd og strategier til at håndtere konflikter i det socialpædgogiske arbejde, som alle er baseret på metoden 'low arousal'.
Indhold
I socialpædagogisk arbejde kan vi ofte blive konfronteret med konflikter, og det er helt centralt at kunne håndtere dem på en god og menneskelig måde. Low arousal er en ikke voldelig og konfliktnedtrappende metodisk tilgang, hvor grundtanken er, at ro smitter.
Low arousal bygger på etiske principper og et humanistisk menneskesyn. Det er en pædagogisk tilgang, der lægger vægt på retten til selvbestemmelse og respektfuld behandling, uanset alder og funktionsniveau. Her går man ud fra, at alle mennesker gør, hvad de kan for at opføre sig ordentligt og bevare selvkontrollen. Men stiller vi for store krav, opstår der let konflikter.
Bogen giver kort og klar viden om konflikthåndtering, og om hvordan du evaluerer situationen og ændrer tilgangen. Bogen indeholder cases, gode råd og små opgaver undervejs, som alle giver dig low arousal-baserede strategier til konflikthåndtering.