Medlemsundersøgelse om retningslinjer om indsats mod vold, mobning og chikane på socialpædagogiske arbejdspladser

En status over socialpædagogiske arbejdspladsers retningslinjer om vold, mobning og chikane

Indhold

I 2008 vedtog Hovedbestyrelsen for Socialpædagogernes Landsforbund Arbejdsmiljøhandlingsplan 2008. Arbejdsmiljøhandleplanen tager blandt andet udgangspunkt i trepartsaftalerne og OK08. Et særligt fokusområde i forbundets Arbejdsmiljøhandlingsplan er aftalerne om trivsel og sundhed fra 2008 – herunder især delaftalen om identificering, håndtering og forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladserne.

Implementering af delaftalen var i perioden 2009–2011 et særligt indsatsområde i forbundet. I Arbejdsmiljøhandlingsplanen er der, som målsætninger for dette indsatsområde, anført, at forbundets valgte repræsentanter skal opleve sig ”klædt på” til opgaven med at implementere aftalen om trivsel og sundhed, og at samtlige socialpædagogiske arbejdspladser har udarbejdet aktive og hjælpsomme retningslinjer for identificering, håndtering og forebyggelse af vold, mobning og chikane.

I forbindelse med opstarten for den særlige indsats udarbejdede forbundet en medlemsundersøgelse om retningslinjer om indsatsen mod vold, mobning og chikane på socialpædagogiske arbejdspladser.

Undersøgelsen viste, at et overvejende stort antal af de socialpædagogske arbejdspladser havde udarbejdet retningslinjer om vold og trusler om vold (65 %), men samtidig antydedes det, at der var et betydeligt antal arbejdspladser, hvor dette arbejde fortsat henstod. Samtidig tydede undersøgelsen på, at det kun var et fåtal af de socialpædagogiske arbejdspladser, som havde udarbejdet retningslinjer om mobning og chikane (15 %).

På de arbejdspladser, hvor der var udarbejdet retningslinjer om vold og trusler om vold samt om mobning og chikane, tydede undersøgelsen på, at mange af disse retningslinjer havde plads til store forbedringer, f.eks. med hensyn til beskrivelse af procedurer for at forebygge, at problemerne opstår, og hvordan problemerne skal håndteres, når skaden er sket.

Samtidig påpegede undersøgelsen, at det var overvejende sandsynligt, at der blandt forbundets medlemmer, uanset stillingskategori, var enighed om, at et fælles etisk værdigrundlag på arbejdspladsen dels kan forebygge, at problemer med vold, mobning og chikane opstår, og dels kan medvirke til at sikre en større forståelse for den socialpædagogiske indsats som et kollektivt anliggende.

Den foreliggende medlemsundersøgelse er en opfølgning på undersøgelsen fra 2009 og har primært til formål at afdække, hvor langt arbejdspladserne er nået med at udforme og aftale retningslinjer for den samlede indsats omkring vold, mobning og chikane, herunder hvilke overvejelser man har gjort sig omkring beskrivelser af procedurer for identificering, håndtering og forebyggelse, og hvis der ikke er aftalt retningslinjer, baggrunden herfor.

Konklusion

Undersøgelsen peger bl.a. på:

At knap 60 % af de socialpædagogiske arbejdspladser har formuleret etiske værdigrundlag i større eller mindre udstrækning, og at arbejdspladser med kendskab til Etisk værdigrundlag for socialpædagoger oftere har formuleret eget etisk værdigrundlag end andre.
Der er generelt tilslutning til, at en socialpædagogisk indsats, som tager udgangspunkt i fælles definerede mål og bygger på et etisk værdigrundlag, i sig selv er forebyggende såvel i forhold til, at vold og trusler opstår, og i forhold til at minimere mobning og chikane på arbejdspladsen.
At forekomsten af vold og mobning opleves stigende til trods for, at der i samme periode er væsentligt flere arbejdspladser, der angiveligt har udformet retningslinjer om forebyggelse og håndtering af vold og mobning. Men der er samtidig indikationer på, at aftalte retningslinjer har en forebyggende effekt, idet faldet i forekomsten af vold og mobning er markant højere på arbejdspladser, som allerede i 2009 havde retningslinjer.
At otte ud af ti socialpædagogiske arbejdspladser har udarbejdet retningslinjer om vold og trusler om vold, og at fire ud af ti nu også har retningslinjer omkring mobning og chikane. Men der er stadig stor forskel på, hvordan de aftalte retningslinjer beskriver procedurer og principper for arbejdspladsens indsats med at identificere, forebygge, håndtere og følge op på sager om vold og mobning.
Forbundets hidtidige informationsindsats har i et vist omfang været iværksat som opfølgning på 2009-undersøgelsen. Desværre kan det konstateres, at mange tilbud ikke – eller kun i ringe grad – er blevet benyttet, og at dette i et vist omfang skyldes manglende kendskab til tilbuddene.

Den bedste måde at udbrede kendskabet til Socialpædagogernes etiske værdigrundlag og praksisstandarder – og andre tilbud, der har været lanceret i forbindelse med projektet – er via fagbladet Socialpædagogen.

Metode

Medlemsundersøgelsen er en opfølgning på undersøgelsen fra 2009 og har primært til formål at afdække, hvor langt arbejdspladserne er nået med at udforme og aftale retningslinjer for den samlede indsats omkring vold, mobning og chikane mv.

Respondenterne til undersøgelsen er derfor indledningsvist udvalgt blandt de respondenter, som deltog i 2009-undersøgelsen. Herefter er der blevet suppleret med tilfældigt valgte respondenter op til 2.000 i alt. Disse er udvalgt fra Socialpædagogernes Landsforbunds medlemsdatabase.

I udvælgelsen er der så vidt muligt korrigeret for medlems- og stillings-kode. Medlemmer på efterløn eller på orlov, medlemmer fra Grønland og rene A-kassemedlemmer blev fravalgt. Ligeledes blev en række stillingsbetegnelser, der ikke direkte havde forbindelse til en socialpædagogisk arbejdsplads, fravalgt. I udvælgelsen blev det ligeledes tilstræbt at få et så geografisk repræsentativt billede som muligt, hvilket dog i den endelig afrapportering ikke er endt ud i 100 % repræsentativitet. Samtlige regioner er repræsenteret, mens kun 76 af de 98 kommuner figurerer i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev gennemført som et elektronisk survey på internettet. De udvalgte respondenter fik via mail tilsendt et link, som ledte dem direkte videre til spørgeskemaet. Spørgsmålene i undersøgelsen er bygget op, så det er muligt at kvantificere svarene. Altså hovedsageligt ja/nej-spørgsmål samt spørgsmål, der skulle vurderes ud fra en given skala. Se i øvrigt rapporten side 30.