Resonans - Når relationer får liv. Erfaringer med at opnå bedre psykisk arbejdsmiljø ved at sætte resonans på dagsordenen i socialpsykiatrien
Denne rapport er en evaluering og erfaringsopsamling af projektet "Livgivende relationer. Resonans og matchning i socialpsykiatrien".
Indhold
Projektet "Livgivende relationer. Resonans og matching i socialpsykiatrien" havde som hypotese, at gode relationer, høj faglighed og generelt mere fokus på kerneydelsen påvirker trivslen hos både ansatte og borgere, så der opnås et bedre psykisk arbejdsmiljø.
I projektet arbejdede socialpsykiatrien i tre kommuner, Høje Taastrup, Odense og Fredericia, gennem tre år med at udvikle deres psykiske arbejdsmiljø og skabe bedre trivsel for ansatte og borgere. Konkret har socialpsykiatrien i de tre kommuner arbejdet med begrebet resonans. Resonans bygger på en forståelse af, at mennesker er forskellige, og deraf følger naturligt, at der er nogle mennesker, man tiltrækkes af og har tillid til, og andre man søger væk fra. Dette gør sig også gældende i landets bo- og aktivitetstilbud i socialpsykiatrien. Nogle borgere og medarbejdere har resonans med hinanden, andre har dissonans, mens atter andre ikke har nogen af delene.
Denne rapport evaluerer ovenstående projekt og giver en række konkrete bud på, hvordan arbejdet med resonans kan udfolde sig i praksis. Samtidig peger den på resonansbegrebets styrker og svagheder i forhold til relationsarbejdet og det psykiske arbejdsmiljø i det socialpsykiatriske felt.
Konklusion
Evalueringen viser, at personalet i de tre projektkommuner gennem projektets aktiviteter fik mere viden om og erfaringer med resonans, hvilket på nogle områder har påvirket det psykiske arbejdsmiljø og trivslen i positiv retning.
Gennem analyse af kvantitative og kvalitative data er det i evalueringen blevet undersøgt i hvor høj grad projektets hypotese er blevet opfyldt. Den kvantitative undersøgelse af arbejdsmiljøet viser, at det psykiske arbejdsmiljø har forbedret sig på en række punkter efter projektet. Blandt andet viser undersøgelsen, at den gensidige tillid mellem medarbejdere og ledelse er øget samt at der er kommet en større oplevelse af retfærdighed i forbindelse med arbejdet både i forhold til konfliktløsning og fordeling af arbejdsopgaver.
De kvalitative data peger på, at resonanstilgangen er godt i gang med at blive implementeret, men det viser sig også, at det, at implementeringen til dels er båret af enkeltpersoner, gør implementeringen sårbar. Derudover viser evalueringen, ud fra de registreringer, der har været om trusler og vold, at de tre kommuner har haft meget få tilfælde i 2010-2013, det vil sige før og under projektperioden. Det har dog ikke været muligt, ud fra registreringerne, at afgøre, om det er resonansprojektet, der har haft effekt på antallet af trussels- og voldsepisoder.
Generelt viser evalueringen, at resonanstilgangen har skabt mange positive effekter, men det er svært at påvise en direkte sammenhæng mellem resonans og bedre psykisk arbejdsmiljø, mindre sygefravær, færre episoder med trusler og vold samt færre magtanvendelser. Der er mange andre faktorer, som kan spille ind og påvirke det psykiske arbejdsmiljø både positivt og negativt.
Metode
Evalueringen bygger på fem kvalitative interviews med 21 medarbejdere og ledere fra de tre projektkommuner. Derudover er der gennemført to kvantitative målinger af det psykiske arbejdsmiljø.