Vi gør det sammen! - Brugerinddragelse i arbejdet med at forebygge konflikter og vold
Dette temahæfte handler om borgerinddragelse som en del af arbejdet med at forebygge vold og konflikter. I hæftet kan du læse en række artikler, som handler om forskellige sociale bo- og dagtilbuds erfaringer med at inddrage borgerne.
Indhold
Hæftet indeholder 11 artikler, som beskriver forskellige sociale bo- og dagtilbuds arbejde med borgerinddragelse som en del af arbejdet med forbyggelse af vold og konflikter. Hæftet indeholder følgende artikler:
- "Langt de fleste borgere bidrager til forebyggelsesplanen"
Denne artikel handler om udviklingscentret De 2 Gårde, som er et bosted for mennesker med udviklingshæmning. Her har alle borgerne en forebyggelsesplan. Planen beskriver, hvordan den udfordrende adfærd hos borgeren kommer til udtryk, hvad personalet skal være opmærksomme på og hvad personalet skal gøre, hvis adfærden opstår. Samtidigt har bostedet de seneste år arbejdet med udgangspunkt i borgerens livsfortællinger, hvilket har givet dem en fælles faglighed. - "Det er også voldsforebyggende at tale ordenligt sammen"
I denne artikel kan du læse om botilbuddet Åse Marie, hvor der bor 24 mennesker med psykisk lidelse og misbrug. På Åse Marie arbejder de med at snakke om konflikterne, når konflikterne har lagt sig. På den måde kan borgeren se situationen fra flere perspektiver, samtidigt har samtalerne en forebyggende effekt. - "Beboerne bestemmer, hvem de samarbejder med"
Artiklen beskriver, hvordan Socialpsykiatrien i Høje Taastrup, i et tre-årigt projekt, har arbejdet med resonans. Det går kort fortalt ud på, at borgerne selv er med til at sammensætte sit team af medarbejdere, udfra oplevelsen af resonans i relationen, altså ud fra hvilke medarbejdere, som borgeren oplever en god kemi med. - "Borgerne vælger fællesskabet til og fra"
Denne artikel handler om, hvordan de fysiske rammer kan være vigtige i forhold til forebyggelsen af vold og konflikter. Eksemplet på dette er fra Kobbelgaarden 3, hvor alle beboere har en lejlighed på 46 kvm, så de har mulighed for at trække sig tilbage og være alene i deres hjem. - "Ansatte med brugerbaggrund er med til at forebygge vold"
Artiklen handler om Slotsvænget i Lyngby, som var et af de første botilbud i Danmark, som ansatte brugere. I denne artikel kan du læse om deres gode erfaringer med det. - "Forumteater sætter konflikterne i nyt lys"
I denne artikel kan du læse om, hvordan Center for Job og Oplevelse bruger forumteater, som et redskab til at tale om konfliktsituationer og andre ting, som brugerne oplever i deres hverdag. - "Tryghedsplanen forebygger vold"
Denne artikel handler om Orion, som er et botilbud for personer med psykiske lidelser og misbrug, og deres arbejde med tryghedsplaner. Som er en plan udfyldt af en medarbejder i samarbejde med beboerne, der blandt andet beskriver beboerens erfaringer med konfliktsituationer, -forebyggelse og -håndtering. - "Konfliktmægling er sat i system"
I denne artikel kan du læse om bo- og beskæftigelsestilbuddet Lunden for borgere med sindslidelse og misbrug, og deres gode erfaringer med at systematisere arbejdet med konfliktmægling. - "Styrket borgerkontakt - det handler om at blive hørt"
Artiklen beskriver metoden Styrket Borgerkontakt, som Center for Jobsindsats i Københavns Kommune har gode erfaringer med i arbejdet med personer, som har været ledige i lang tid. - "Sociale historier giver struktur på hverdagen"
Denne artikel handler om, hvordan botilbuddet Holmehøj arbejder med forskellige metoder og redskaber, som skaber struktur og forudsigelighed i hverdagen. - "Vi vil være det allerbedste sted at arbejde"
Denne artikel handler om Skovgårdsværkstederne, som er et aktivitets- og beskæftigelsesværksted for voksne med udviklingshæmning, og deres deltagelse i projektet GRAM, der arbejder med forbedring om arbejdsmiljø gennem forskellige dialogværktøjer og rollespil.