Børnepsykiatri og sygepleje - En historisk undersøgelse af perioden 1909-1976

En undersøgelse af hvordan psykisk syge børn, behandlingen af dem samt sygeplejerskernes funktion blev beskrevet i perioden 1909-1976, set i forhold til samtidens syn på børn og forældre.

Indhold

Du kan i dette speciale læse en historisk gennemgang af, hvordan psykisk syge børn, behandlingen af dem samt sygeplejerskens funktion er blevet beskrevet i perioden 1909-1976. 

Denne historiske gennemgang foretages for bedre at kunne forstå sygeplejerskernes relevans og betydning i børnepsykiatrien.

Du kan blandt andet læse om:

• den hospitalisering, der skete af psykiatrien frem til 1911
• hvordan man betragtede forældre og børn i perioden 1909 til 1939
• hvordan lægerne i perioden ændrede holdning til, hvilke årsager der gjorde, at børn blev psykisk syge
• lægernes syn på sygeplejerskers kvalifikationer til arbejdet med det, der dengang blev benævnt de sindssyge.

Konklusion

Specialets undersøgelse viser, at den forståelse og behandling af de børnepsykiatriske lidelser, der afspejledes i datidens lærebøger, var stærkt præget af samtidens syn på børn og forældre. Dermed afspejledes samtidens syn på børn og forældre sig også i beskrivelserne af sygeplejerskens funktion.

Undersøgelsen viser desuden, at forståelsen og behandlingen af de børnepsykiatriske lidelser ændrede sig markant i perioden 1909-1976. I begyndelsen af perioden blev de børnepsykiatriske lidelser anset som værende medfødte til senere at blive anset som primært udløst af ydre forfejlede påvirkninger. Disse ydre påvirkninger var primært begrundet i morens manglede evne til kontakt og opdragelse. 

Behandlingen af de børnepsykiatriske lidelser var i starten af perioden rettet mod barnets symptomer og dermed dets adfærd. Til omkring 1950'erne, hvor behandlingen ændrede fokus og blev rettet mod årsagen til den børnepsykiatriske lidelse. Dermed ændredes behandlingen fra at være "moralsk opbyggende" til at have fokus på emotionel kontakt, terapi af barnets personlighedsdefekt samt på træning og udvikling af barnet ud fra dets alder, evner, udviklingsniveau og psykiske tilstand. 

Sygeplejerskens funktion i forhold til de indlagte børn i psykiatrien og børnepsykiatrien, afspejlede desuden udviklingen i behandlingen og dermed samtidens syn på børn og forældre. Således udvikledes sygeplejerskernes funktion sig fra i begyndelsen af perioden at kunne karakteriseres som somatisk orienteret sygepleje kombineret med autoritær og afstraffende opdragelse. I den efterfølgende periode og frem til 1970'erne kunne sygeplejersken beskrives som en støttende og udviklende sygeplejerske og opmuntrende opdrager. Endelig kunne hendes funktion fra 1950'erne og frem betragtes som en mor-erstatning.

Metode

Specialet er baseret på datidens lærebøger skrevet til medicinstuderende og sygeplejeelever omhandlende sygepleje, psykiatri samt børnepsykiatri. Derudover er der blevet kigget på relevante artikler og lovgivninger fra samtiden.