Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse 0-6 år
Et materiale til brug for pædagoger i arbejdet med 0-6-årige.
Indhold
Denne bog indeholder en udviklingsbeskrivelse af den pædagogiske indsats for målgruppen 0-6 år til brug i det pædagogiske arbejde. Materialet er udviklet i samarbejde med to danske eksperter i pædagogisk psykologi og neuopsykologi, og er udviklet som et redskab til at belyse barnets kompetencer og udviklingspotentialer - sådan som de udspiller sig i et relationelt og pædagogisk miljø.
Materialet har sammenhæng med læreplanlovens seks temaområder og kan bruges i det pædagogiske arbejde med barnet og til at understøtte samarbejdet med forældrene. Det har været igennem en landsdækkende afprøvning på 28 institutioner geografisk fordelt i alle regioner af Danmark. Afprøvningen er foretaget med børn i såvel 'normalområdet', som børn med 'særlige behov'. Der er desuden udviklet et online scoringsprogram i forbindelse med materialet bestående af spørgeskemaer, udviklingsprofil, og redskaber til kvalitativ udviklingsbeskrivelse til brug for pædagoger i deres arbejde med målgruppen 0-6 år.