Livets fortællinger: en bog om livshistorier og identitet

Hvilke betydninger har de livshistoriske fortællinger i vores tilværelse? Hvilken betydning har de for vores identitet, selvopfattelse, tilværelsestolkning og vores opfattelse af andre?

Indhold

Hvordan lærer børn at fortælle? Hvordan er forholdet mellem den enkeltes livshistorie og de kulturelle fortællinger? Hvordan kan man bruge livshistorier i pædagogiske, forskningsmæssige og terapeutiske sammenhænge?

Hvad karakteriserer den livshistoriske fortælling som narrativ genre, og hvorfor er livshistorier så aktuelle netop i dag?

Livets fortællinger er en bog om livshistorier i teori og praksis. Bogen bygger på især engelsk-amerikansk forskning, men er ikke selv at opfatte som et stykke forskning, selv om hun refererer sin indsamling af livshistorier og gør rede for sit analysearbejde. Der var en helt konkret anledning til, at Marianne Horsdal har beskæftiget sig med livshistorier i denne og andre bøger: I slutningen af 80´erne underviste hun flygtninge i dansk sprog og kultur og opdagede, at det var vanskeligt at få flygtningene til at forstå dansk mentalitet, når de ikke kendte fortidens konkrete livshistorier. Hun begyndte så at indsamle karakteristiske danske fortællinger. Indledningsvis indkredser Marianne Horsdal biografien, den livshistoriske fortælling, og gør sig overvejelser over, hvordan kompetencen til at fortælle udvikles, bl.a. i nær sammenhæng med kroppens erfaringer. Selv om vi giver en kultur videre i vores fortællinger, er vi i dag i lige så høj grad kulturskabere: vi former vores identitet ved at fortælle vores egen historie gang på gang. Marianne Horsdal gør rede for den positive virkning af forsøg med livshistorier i voksenundervisning, hvor man har læst andres livshistorier, diskuteret dem med hinanden og desuden fortalt hinanden egne livshistorier. Det har været en nøgle til at beskæftige sig med livets mening og værdier.

Teoriudviklingen og analysemetoderne i Livets Fortællinger er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati.