Effektiv efteruddannelse - Til ledere der skal sikre forankring i dagligdagen
Hvordan får hele arbejdspladsen gavn af en medarbejders efteruddannelse?
Indhold
Denne bog er for ledere, som ønsker at optimere udbyttet af deres ansatte, som er på efteruddannelse. Der tages udgangspunkt i faserne i et efteruddannelsesforløb (før-under-efter), og emner, problemstillinger, forventninger, forhandlinger og overvejelser i disse faser gennemgås.
Bogen omhandler spørgsmål som:
- Hvornår begynder anvendelsen af ny viden?
- Hvordan motiveres medarbejderen før, under og efter forløbet?
- Hvordan sikres effektiv implementering af den nye viden i organisationen?
Den er en del af bogserien Effektiv efteruddannelse, som behandler forskellige temaer og problematikker i forbindelse med efteruddannelse både inden for det private og offentlige regi. Den er skrevet af Mia Søiberg, indehaver af Go'Proces og uddannet cand.mag. i kultur, æstetik og kommunikation ved Aarhus Universitet, som arbejder med at skræddersy og designe efteruddannelser og har været med til at udvikle begrebet ’proceskonsulent’ i Danmark. Trine Teglhus, uddannet cand.mag. i interpersonel organisationskommunikation ved Aalborg Universitet, er proceskonsulent samt underviser ved Go'Proces. Anni Pedersen, uddannet cand.it. ved Aarhus Universitet, er konsulent og underviser ved Go'Proces.