Anerkendelse på Skovgården
Om anerkendelse som holdning og metode i arbejdet med udsatte børn og deres forældre
Indhold
Dette skrift handler om, hvordan anerkendelse forstås og praktiseres overfor kollegaer, børn og forældre i forskellige sammenhænge på skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Det inddrager endvidere teorier om anerkendelse bl.a. med henvisning til Daniel Stern. Skriftet er ment som en inspirationskilde og en guide for ansatte på Skovgården, og andre der ønsker at arbejde med anerkendelse.
En af grundstenene i Skovgårdens værdigrundlag er, at hvert enkelt individ er unikt. I erkendelse af, at alle mennesker er enestående, er det væsentligt at anerkende dem for det, de er. Deres væsen, så at sige.
Det gør en forskel at være bevidst om sit udgangspunkt. Nogle gange gør man ting, fordi de ”ligger på rygraden” uden, at man nødvendigvis kan sprogliggøre, hvad det er, man gør. Andre gange har man en klar forståelse af noget, men har måske vanskeligere ved at omsætte det i praksis. Jo mere vi snakker, skriver, prøver af, reflekterer og observerer sammen med børnene, forældrene og kollegaerne – jo mere bliver anerkendelsen italesat og grundlag for handling.
Metode
I skriftet om anerkendelse beskrives konkrete muligheder for at anvende anerkendelse som metode. En af dem er spørgeteknikker. I den interne undervisning fokuseres f.eks. på systemiske spørgsmålstyper, herunder direkte anerkendende spørgsmål (appreciative inquiry). Anerkendelse behandles desuden i relation til ros, stemning og opdragelse.