Samarbejdets kunst - arbejdsfællesskaber og samarbejdsrelationer på specialskoler

Hvordan spiller de forskellige faggrupper på specialundervisningsområdet sammen om at sikre en god og udviklende hverdag for børnene? Det spørgsmål forsøger forfatterne bag denne forskningsrapport at finde svar på.

Indhold

Undersøgelsen ’Samarbejdets kunst’ har fokus på samarbejdsrelationer, ansvars‐og arbejdsopgavefordelinger og pædagogiske rolleforskelle mellem pædagogmedhjælpere og lærere på specialskoler for børn med multiple funktionsnedsættelser.

Undersøgelsen bevæger sig mellem en opmærksomhed på det pædagogiske og didaktiske arbejde i praksis samt på samarbejdsrelationer og ansvars‐ og arbejdsopgavefordeling mellem fagpersoner.

Fokus lægges især på pædagogmedhjælperes rolle i arbejdet og samarbejdet. Pædagogmedhjælpernes rolle undersøges med fokus på, hvordan de indtager og tilbydes roller i samarbejdet med især lærere og i relation til den praksis samarbejdet finder sted i. Undersøgelsen går med andre ord i radikal forstand ind og beskriver praksis og aktører i praksis indefra og nedefra og udfordrer fagpolitiske og/eller teoretiske forestillinger om profession og professionsgrænser.

Projektet er gennemført på en specialskole på Sjælland i perioden september 2010 til september 2011.

Konklusion

Undersøgelsen har vist, at det er muligt at samarbejde tæt, uden at de enkelte professioner og faggrupper mister territorium. Undersøgelsen har samtidig vist, at det ikke nødvendigvis er nemt at samarbejde. Især relationen mellem pædagoger og lærere og mellem psykologer (og andre specialister) rummer udfordrende elementer. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er forholdsvist underbelyst i undersøgelsen, men som det er antydet i rapporten, har det på den specifikke skole været en historisk set vanskelig opgave at få samarbejdet mellem de to faggrupper til at fungere. I relation til samarbejdet mellem psykologer og øvrige faggrupper på specialskolen har undersøgelsen vist, at viljen til samarbejdet er stor, men at der eksisterer nogle modsætninger mellem forskellige kundskabstraditioner, som skaber udfordringer.

Rapporten afsluttes med en række anbefalinger til, hvordan det tværfaglige samarbejde kan styrkes:

• Det tværfaglige samarbejde fungerer bedst, hvis der er en gensidig respekt og forståelse for hinandens faglige tilgange som forskellige.
• Det specialpædagogiske arbejde forudsætter samarbejde også omkring 'det at få hverdagen til at glide'. Dette betyder bl.a., at pædagogmedhjælpere får tid til at deltage på møder, hvor elever diskuteres, hvor undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter planlægges og evalueres, og hvor organisering af og aftale om samarbejdet diskuteres.
• Endelig anbefales det, at konsulenter, der bidrager med specialiseret viden til specialskolerne, samarbejder med alle faggrupper omkring undervisningssituationer samt omkring eleverne og beskrivelsen af eleverne.

Metode

Der er i undersøgelsens design valgt et fokus på dybden frem for bredden, idet én specialskole udgør det primære empiriske datagrundlag. Undersøgelsen er tilrettelagt som en kvalitativ empirisk undersøgelse baseret på observationer af praksis og interview på en specialskole på Sjælland og suppleret med fokusgruppeinterview med tredive tillidsrepræsentanter for pædagogmedhjælpere fra et bredt udsnit af danske specialskoler.

Undersøgelsens design trækker hovedsageligt på E. Goffmans teori om, hvordan det sociale liv kan studeres og også på P. Bourdieus teori om praksis og F. Barths teori om sammenhængen mellem faglige formål og institutionskultur.