Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for børn og unge
Analyse af gevinsterne for den offentlige sektor ved at omlægge indsatsen for udsatte børn og unge
Indhold
De udsatte børn og unges livsforløb adskiller sig markant fra ikke-udsatte børn og unges livsforløb - både hvad angår forhold som uddannelse og beskæftigelse og forhold som misbrug og kriminalitet. Der er dog stor forskel på, hvor virkningsfulde forskellige indsatser er i forhold til at hjælpe de udsatte børn og unge til livsforbedringer, som bringer dem tættere på de ikke-udsatte børn og unges livsforløb.
Analysen viser, at der er et betydeligt menneskeligt og økonomisk potentiale ved at omlægge indsatsen til mere virkningsfulde forebyggende indsatser for den enkelte. For at opnå de livsforbedringer, der ligger til grund for beregningerne, skal indsatserne anvendes målrettet i forhold til de målgrupper, hvor der er dokumenteret en effekt.
Antagelsen er, at hvis disse borgere kan hjælpes nærmere livsforløbet for ”normalbefolkningen” er der et økonomisk potentiale på 29,5 mia. årligt – hvis det antages, at alle udsatte børn og unge opnår et normalt livsforløb. Der er dog en lang række årsager til, at dette scenarie ikke er realistisk, bl.a. fordi en række af de udsatte borgere har udfordringer, der ikke kan forventes at overvindes fuldstændigt – selv med en mere effektiv indsats, og at et væsentligt øget arbejdsudbud ikke nødvendigvis vil kunne opsuges i arbejdsmarkedet.
Rambølls analyse peger på fire indsatser, der har lovende effekter i forhold til omkostningen. De tre såkaldte evidensbaserede familieprogrammer MST, MTFC og De Utrolige År samt slægtsanbringelse. Alle fire indsatser beskrives i analysen og der er økonomiske analyser på de enkelte indsatser samt beregninger på de økonomiske potentialer, de enkelte har. Ud fra det, beregnes det samlede økonomiske potentiale for den offentlige sektor ved i højere grad at målrette indsatsen for udsatte børn og unge mod disse typer tiltag.
Dog er ingen af de tre familieprogrammer blevet effektmålt i en dansk sammenhæng, men der er ingen tvivl om, at de fire indsatser samlet er lovende, idet der findes flere udenlandske studier af dette.
Konklusion
Det samlede økonomiske potentiale ved omlægningen til mere virkningsfulde indsatser er 29,5 mia. årligt – hvis det antages, at alle udsatte børn og unge opnår et normalt livsforløb. Det økonomiske potentiale opstår ved, at udsatte børn og unge både i barndommen og i voksenlivet generelt set et har livsforløb, der indebærer større udgifter og færre indtægter for samfundet sammenlignet med ikke-udsatte børn og unge.
Der er dog en lang række årsager til, at dette ikke er realistisk, bl.a. fordi en række af de udsatte borgere har udfordringer, der ikke kan forventes at overvindes fuldstændigt – selv med en mere effektiv indsats, og at et væsentligt øget arbejdsudbud ikke nødvendigvis vil kunne opsuges i arbejdsmarkedet.
Metode
Udgangspunktet for analysen er en opgørelse af det økonomiske livsforløb for en gennemsnitlig person, som har været udsat i barndommen.
Til at illustrere metoden og synliggøre gevinstpotentialerne er der i den konkrete analyse udvalgt fire specifikke programmer målrettet udsatte børn og unge, hvis effekter er veldokumenterede.
Metoden er generisk i den forstand, at man ved relativt få justeringer i designet kan analysere andre programmer på socialområdet.
Tilgangen til analysen er baseret på at kombinere registeroplysninger om målgrupperne med de eksisterende studier af indsatsers effekt. Det giver grundlaget for at beregne omkostninger og gevinster ved de forskellige metoder, der bruges i praksis.