Borgerinddragelse og retssikkerhed - i socialt arbejde
Borgernes krav på retssikkerhed og ret til inddragelse i sagsbehandlingen er centrale principper i socialt arbejde i dag. Det er derfor essentielt for socialarbejderen at vide, hvordan lovgivningen regulerer forholdet mellem borgeren og det offentlige system.
Indhold
I bogen kan du læse om tre hovedområder i det sociale forvaltningsarbejde. Først beskrives de juridiske aspekter på borgerens ret til medvirken i sagsbehandlingen, derefter undersøges borgerinddragelsens konkrete indhold, baggrund og en række forvaltningsmæssige konsekvenser. Til sidst analyserer bogen socialrådgiverens praksis samt de rammer og muligheder, der gives for det sociale arbejde.
Bogen henvender sig mod uddannelserne for socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og andre aktører på det sociale felt.
Bogen er en revideret og opdateret udgave, så den afspejler nye love, bestemmelser og sociale praksisser, der skaber nye forventninger til såvel borgerrollen som socialrådgiverrollen.