Danmarks produktivitet - Hvor er problemerne? Analyserapport 1

I denne rapport kan du læse Produktivitetskommissionens viden om og synspunkter omkring produktiviteten i den offentlige sektor.

Indhold

Rapporten består af tre sammenhængende dele, der dog kan læses hver for sig. I første del foretages et kritisk eftersyn af de data og metoder, der bruges til at måle produktivitet med. I anden del behandles det, hvordan udviklingen har været i de forskellige brancher i dansk økonomi sammenlignet med udviklingen i udlandet. I den tredje del af rapporten gives der et overblik over de vigtigste drivkræfter for produktivitet, og det diskuteres, hvordan Danmark klarer sig. Hovedvægten i denne del af rapporten er på den private sektor, da det makroøkonomiske datagrundlag er bedst på det private område. Rapporten indeholder et særskilt kapitel om belysning af sammenhæng mellem erhvervenes produktivitet, omkostninger og konkurrenceevne samt et kapitel om investeringsudviklingen i Danmark. Der peges ikke på en enkelt løsning, der med et snuptag kan gøre Danmark mere produktiv, men på baggrund af analysen nævnes områder med særligt potentiale for reformer.

Det er på baggrund af denne analyserapport, at "Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor – Analyserapport 3" er blevet udformet.

Konklusion

• Der er potentiale for forbedringer i mange brancher.
• Det danske produktivitetsproblem er en del af et fælles europæisk problem. Den amerikanske produktivitetsvækst accelererede i midten af 1990’erne uden, at det samme skete i Europa. Det ser ud til, at Danmark er hårdere ramt end fx Holland, Sverige og Tyskland, der alle har haft højere produktivitetsvækst.
• Produktiviteten har især udviklet sig sløjt i de private serviceerhverv. På nær dem der er udsat for international konkurrence.
• Industriens produktivitetsvækst har været på linje med de bedste i Europa, men under USA’s.
• Med det nuværende datagrundlag kan produktiviteten i byggeriet og i den offentlige sektor ikke opgøres. Det ændrer ikke på, at Danmark har et produktivitetsproblem.
• Erhvervslivets omkostninger og produktivitet er kommet ud af trit i de senere år, men denne forværring af konkurrenceevnen er et konjunkturfænomen. Reformer, der styrker produktiviteten, kan fremskynde, at omkostninger og produktivitet kommer i balance, og beskæftigelsen styrkes.
• Manglende investeringer forklarer ikke produktivitetsproblemet. Investeringer har ligget lavt de senere år, men der er ikke tale om en egentlig investeringskrise udover den, der er forårsaget af lavkonjunkturen efter finanskrisen.
• Uddannelsesniveauet kan forbedres i Danmark. For få unge tager en ungdomsuddannelse, og kvaliteten i folkeskolen kan forbedres.
• Der er få højtuddannede i de private serviceerhverv, hvilket formentlig er en af grundene til den sløje produktivitetsudvikling. Der er derimod mange højtuddannede i den offentlige sektor. Det rejser spørgsmålet, om vi uddanner rigtigt.
• Ukritisk brug af produktivitetsdata kan skabe myter. I praksis er der dele af økonomien, hvor nationalregnskabsbaserede produktivitetsdata ikke gør os klogere på udviklingen. Derfor skal der skabes et bedre grundlag for dataanvendelse i produktivitetsanalyser.