Demografiske forskydningers betydning for udgiftsbehovet på området for udsatte børn og unge
En analyse af ændringer i udgiftsbehovet til anbringelser og forebyggende foranstaltninger i perioden 2000-2010 og frem mod 2030
Indhold
I rapporten præsenteres en analyse af, hvordan ændringer i alderssammensætningen af de 0-21-årige påvirker udgiftsbehovet til anbringelser og forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge.
Konkret har forfatterne analyseret ændringer i udgiftsbehovet i perioden 2000-2010 som følge af demografiske forskydninger. Afslutningsvis tegner forfatterne et billede af udgiftsbehovet frem mod 2030.
Konklusion
Analysen viser overordnet, at udgifterne til udsatte børn og unge varierer betragteligt med alderen, og at en ændret alderssammensætning blandt de 0-21-årige har betydelige konsekvenser for udgiftsbehovene på området.
Udgifterne til udsatte børn og unge er fra 2000 til 2010 samlet steget med 37 %. Analysen viser, at næsten halvdelen af denne udgiftsvækst kan forklares alene med demografiske ændringer. Både fordi det samlede antal 0-21-årige er steget, og fordi der er kommet flere i de ”dyre” aldersgrupper. Alene den ændrede aldersfordeling blandt børn og unge betyder, at det samlede udgiftsbehov er steget med op mod 10 %.
Befolkningsfremskrivningen i Danmark viser, at de aldersbetingede udgiftsbehov har toppet i 2010. Aldersforskydningerne vil isoleret set betyde, at udgiftsbehovene på området for udsatte børn og unge vil være 6 % lavere i 2030 end i 2010.
De demografiske forskydninger på landsplan dækker over betydelige variationer mellem kommunerne, og betydningen af en ændret alderssammensætning kan derfor i enkeltkommuner have væsentlig større betydning end de nationale tendenser, der indgår i dette notats analyser.
Metode
Analysen er baseret på udgiftsdata for Københavns Kommune og befolkningstal for hele landet.