Digitalisering af specialinstitutioner - konsekvensanalyse
En medarbejder på en social institution kan spare 134 timer om året ved at arbejde digitalt med handleplaner, dagbøger og medicinhåndtering. Læs hvordan og hvorfor i dette resumé af kandidatafhandlingen "Digitalisering af specialinstitutioner - konsekvensanalyse" fra Syddansk Universitet om konsekvenserne af digitaliseringen på tre sociale specialinstitutioner.
Indhold
I denne kandidatafhandling ser forfatterne nærmere på, hvad der sker, når man indfører et socialpædagogisk IT-system på tre specialinstitutioner til dokumenthåndtering, ressourceadministration, planlægning og ledelse.
I afhandlingen afdækkes følgende problemstillinger:
-
Hvad er konsekvensen af at implementere et socialpædagogisk IT-system i en specialinstitution?
-
Hvorledes påvirkes specialinstitutionernes effektivisering af arbejdsprocedurer ved indførelsen af et socialpædagogisk IT-system?
-
Hvorledes påvirkes specialinstitutionernes videndeling ved indførelsen af socialpædagogisk IT-system?
-
Hvordan imødekommes forandringsmodstanden, der opstår ved indførelsen af et socialpædagogisk IT-system?
Der er i afhandlingen udelukkende fokus på effektivisering, videndeling/kommunikation og forandring. Der er ikke analyseret yderligere på konsekvenserne af at implementere et socialpædagogisk IT-System.
Specialinstitutionerne, der er undersøgt, er alle døgninstitutioner indenfor børn og unge, voksen/handicap og socialpsykiatri.
Konklusion
Undersøgelsen dokumenterer, at der er et stort besparelsespotentiale ved at digitalisere. Ved at indføre og benytte systemet har man på de tre undersøgte institutioner opnået en besparelse på 172 minutter pr. medarbejder om ugen. Det svarer til 134 timer pr. medarbejder om året alene på arbejdet med handleplaner, dagbøger og medicinhåndtering. Det er en gennemsnitsbesparelse på 16.000 timer på de deltagende institutioner, hvilket svarer til ca. ni årsværk til en værdi af min. kr. 2.250.000 pr. institution.
Ved at digitalisere den sociale sektor kan det offentlige derfor flytte arbejdstimer for op mod 500 mio. kroner om året fra papirarbejde til omsorg. Samtidig er tidsbesparelsen i det daglige arbejde ifølge forfatterne opnået uden tab af kvalitet.
Af analysen fremgår det blandt andet, at medarbejderne:
-
i højere grad kan læse/forstå/anvende andres nedskrevne dokumenter
-
bruger andres nedskrevne dokumenter
-
anvender dokumentationen til at måle beboernes trivsel og opfyldelse af delmål
-
mener, at beboerne i højere grad opfylder de nedskrevne delmål.
De adspurgte medarbejdere mener ligefrem, at kvaliteten af dokumentationen er steget mellem 25 og 30 %, ligesom deres egen viden om beboernes hverdag og daglige trivsel er blevet væsentligt forbedret.
Metode
Analysen i afhandlingen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, hvor 97 respondenter fordelt på tre institutioner har medvirket. Ud over interviews med medarbejdere har forfatterne deltaget i en række møder og gennemført kvalitative interviews med udvalgte nøglepersoner.
Tre sociale specialinstitutioner har været genstand for undersøgelser i forbindelse med kandidatafhandlingen:
-
en institution for voksne udviklingshæmmede med 70 beboere samt 33 interne arbejdspladser til udviklingshæmmede. Institutionen har i alt 140 hel- og deltidsmedarbejdere
-
en socialpsykiatrisk institution med seks boenheder. Institutionen har 54 beboere, 10 støttecenterbrugere og 88 medarbejdere
-
en socialpsykiatrisk institution med 40 beboere samt 40-50 dagbrugere. Institutionen har 100 fastansatte og mellem 30 og 40 afløsere.