Effektmåling

Effektmåling vinder større og større indpas på det sociale område. Denne manual er udarbejdet som et redskab til at vurdere, hvilken form for effektmåling der er mest frugtbar i forskellige projekter

Indhold

Manualen giver et overblik over de metoder, der kan anvendes til at måle effekten af en indsats, således at praktikere kan vælge, hvilken metode der passer bedst til netop deres projekt.

Metoderne til effektmåling kan overordnet set inddeles i de eksperimentelle og de ikke-eksperimentelle metoder.

De eksperimentelle metoder omfatter randomiserede forsøg, hvor der trækkes tilfældigt lod blandt en gruppe af personer til bestemmelse af, om de skal tilhøre en deltager- eller ikke-deltager-gruppe.

De ikke-eksperimentelle metoder udnytter de tekniske færdigheder, der er opbygget inden for kvantitative metoder i løbet af de sidste årtier. Det kan fx ske på baggrund af registerdata, surveys eller andre eksisterende data.

Der er i manualen udfærdiget et klassifikationsskema, som et hjælperedskab til at finde et godt konkret effektmålingsdesign for en given indsats. Det er tanken, at man, med et bestemt projekt i tankerne, kan arbejde sig igennem skemaet og se, hvad der er vigtigt at huske, når man ønsker at bestemme, hvilken effektmålingsmetode der vil egne sig godt.

Ved at få gode idéer til et godt gennemtænkt effektmålingsdesign vil det være nemmere at isolere effekten af en indsats. Det kan hjælpe til at opbygge en evidensbaseret viden om, hvilken indsats der virker bedst. Manualen er skrevet i håb om, at der begynder at komme en tradition for effektmålinger på det sociale område i Danmark.