Forebyggelse og bekymring
Denne bog fokuserer på, hvordan forebyggelsespolitikker får betydning i praksis, når sundhedsplejersker, pædagoger og lærere transformerer politiske beslutninger om forebyggelse til konkret virkelighed.
Indhold
Bogen handler om det forebyggelsesarbejde, der over de seneste ti år i stigende grad er blevet prioriteret på den politiske dagsorden. Forebyggelse er i dag en del af hverdagen i velfærdsstatens institutioner, hvor sundhedsplejersker, pædagoger og lærere, som arbejder med vejledning, omsorg og læring, har fået til opgave at forebygge sociale og sundhedsrelaterede problemer.
Bogens hovedærinde er at undersøge de velfærdsprofessionelles blik på børn og forældre, når de forvalter opgaven med at udpege og identificere de børn og familier, der vækker en form for bekymring hos de professionelle, og hvor der er behov for en særlig indsats eller ekstra opmærksomhed. Der foreligger ifølge bogen en begrænset mængde viden om, hvordan generelle politiske målsætninger om forebyggelse omsættes til konkrete vurderinger i velfærdsstatens hverdagspraktikker.
Bogen ønsker at bidrage med viden om, hvad det betyder for de fagprofessionelle at skulle have opmærksomhed på normalitet og afvigelse, hvordan de løser denne opgave, hvilken viden de trækker på og hvorvidt der er forskel mellem de forskellige professioner.
Motivationen bag bogen går dertil på en undren over forebyggelsespolitikkens indre logik. Bogens forfattere anlægger et kritisk blik på forestillingen om forebyggelsespolitikkers ubegrænsede muligheder. De ønsker derfor at bidrage med en nuancering af forståelsen af de udfordringer, der opstår i praksis, når fagprofessionelle i velfærdsstatens institutioner skal udføre forebyggelsesarbejde overfor konkrete børn og familier.
Metode
Bogen er baseret på fem års undersøgelser af området i forbindelse med forskningsprojektet ”Kategorisering blandt danske markarbejdere”. Projektet er et større kvalitativt interviewstudie, hvor udvælgelsen af de konkrete kommuner, skoledistrikter og institutioner, hvorfra interviewpersonerne, herunder sundhedsplejersker, lærere og pædagoger, er udført gennem en systematisk tilgang.