Hvad vil lovforslaget om socialtilsyn betyde for kommunernes styring
Undersøgelsen fokuserer på de styringsmæssige konsekvenser for henholdsvis de fem kommuner, der i fremtiden skal føre socialtilsyn (tilsynskommunerne) og for de kommuner, der i fremtiden skal købe socialtilsyn (køberkommunerne).
Indhold
De styringsmæssige konsekvenser er vurderet for henholdsvis tilsynskommunerne – kommunerne der udfører socialtilsyn og køberkommunerne – kommuner der skal købe socialtilsyn. Konsekvenserne er delt op i:
- Politisk styring (fx ændringer i selvstyre, styring af økonomi, ændrede beslutningskompetencer)
- Administrativ styring (fx binding på arbejdsprocesser, dokumentationskrav)
- Organisatorisk styring (fx ændrede muligheder for organisering, fysisk placering, kompetencer, samarbejdsrelationer).
I forhold til den politiske styring får tilsynskommunerne med lovforslaget tilført ansvaret for godkendelse af tilbud og driftsorienterede tilsyn fra de øvrige kommuner, og socialtilsynene bliver med lovforslaget tildelt en række beføjelser på området. Socialtilsynene skal således fastlægge tilsynspraksis og herunder tilsynenes hyppighed og særlige fokusområder i tilsynene. Ligeledes får socialtilsynene kompetencen til at fastlægge tilsynstaksterne og den objektive finansiering baseret på socialtilsynets omkostninger. Tilsynskommunerne vurderer, at de får væsentlige beføjelser i forhold til køberkommunernes styringsmuligheder på området.
For køberkommunerne er lovforslaget et indgreb i det kommunale selvstyre, da deres kompetence til at godkende og føre tilsyn overføres fra deres kommunalbestyrelser til tilsynskommunernes kommunalbestyrelser. Køberkommunerne mister også kompetencen til at godkende deres egne tilbuds budgetter. Køberkommunerne vurderer, at omfanget af denne styringsmæssige konsekvens afhænger af, hvordan lovforslaget bliver implementeret. Hvis socialtilsynet med den nye kvalitetsmodel sætter standarden højere end kommunens nuværende serviceniveau, kan det få indflydelse på mulighederne for at styre pladsprisen på tilbuddene. Ligeledes kan indgrebet blive stort, hvis socialtilsynene med kvalitetsmodellen lægger op til en detailstyring af metoderne i tilbuddene. En kommune påpeger, at det er vigtigt, at socialtilsynene fastlægger et minimumsniveau for kvaliteten, så kommunerne får frihed til at vælge deres serviceniveau derudover.
Tilsynskommunerne vurderer, at lovforslaget har en række proceskrav til den administrative styring af tilsynet, men at dette er positivt i forhold til at udføre systematiske og ensartede tilsyn. I denne sammenhæng nævner tilsynskommunerne bl.a. tilsynets kvalitetsmodel, hvor der vil blive stillet klarere krav til, hvordan socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn med tilbuddene, og de nævner proceskrav til, hvilke data der skal indsamles i forbindelse med at godkende og føre tilsyn med tilbud.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at lovforslaget tilfører tilsynskommunerne væsentlige beføjelser, og køberkommunernes styringsmuligheder på området reduceres. Undersøgelsen peger også på, at den faktiske implementering af socialtilsynet bliver afgørende for, om de styringsmæssige konsekvenser bliver problematiske for køberkommunerne eller ej. Kommunerne påpeger i den forbindelse, at det er vigtigt, at socialtilsynene koordinerer deres praksis - både i forhold til kvalitetskravene til tilbuddene og i forhold til tilsynsomkostningerne.
Undersøgelsen peger også på, at der - særligt på voksen/ældreområdet - er behov for en præcisering af, hvilke tilbud der er omfattet af lovforslaget. Undersøgelsen peger desuden på, at det bør overvejes, om socialtilsynet skal omfatte alle aktiviteter i koncernerne - dvs. også dagtilbud, skoler mv. for i højere grad at kunne følge det økonomiske flow på tværs af koncernen.
Metode
Rapporten sammenfatter VAKKS-undersøgelsen (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering) af forslag til lov om socialtilsyn. VAKKS-undersøgelsen fokuserer på lovforslagets konsekvenser for kommunernes styring. Der er planer om at undersøge de administrative konsekvenser af lovforslaget i forbindelse med udarbejdelse af den kommende bekendtgørelse på området.
Den version af lovforslaget, som har ligget til grund for VAKKS-undersøgelsen, svarer til det lovforslag, der blev sendt i høring hos interessenterne.
Opdragsgiver for VAKKS-undersøgelsen er Social- og Integrationsministeriet i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet. VAKKS-undersøgelsen er påbegyndt 23. januar 2013 og afsluttet 5. marts 2013. Interviewene med kommunerne er gennemført fra den 5. februar 2013 til den 14. februar 2013.
Undersøgelsen er gennemført, før lovforslaget om socialtilsyn blev fremsat i Folketinget. Dermed har undersøgelsen fået mulighed for at spille ind i det lovforberedende arbejde.
Der er gennemført interview med de fem tilsynskommuner, fordi de kan belyse de styringsmæssige konsekvenser for både socialtilsynet og for køberkommunerne. De interviewede tilsynskommuner er: Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk, Hjørring og Silkeborg. For at styrke undersøgelsens resultater er desuden to "rene" køberkommuner, Mariagerfjord og Vejle, blevet interviewet.