Jura for pædagoger
”Jura for pædagoger” præsenterer udvalgte relevante lovområder inden for det pædagogiske område.
Indhold
”Jura for pædagoger” er både skrevet til undervisningen på pædagoguddannelsen og til dem, der arbejder inden for det pædagogiske felt, enten med børn og unge eller med voksne med særlige behov.
For studerende vil bogen kunne indgå i undervisningen på pædagogens grundfaglighed og på specialiseringerne, hvor der indgår juridiske spørgsmål. Den vil også med fordel kunne anvendes til praktikforberedelse, da emner som tværprofessionelt samarbejde og underretningspligten er vigtige her.
Bogen indeholder mange praktiske eksempler hentet fra den pædagogiske hverdag, hvilket gør den egnet til at ligge fremme på arbejdspladser, hvor pædagoger arbejder.
Bogen behandler følgende emner:
- Retskilder
- Forvaltningsret
- Tværprofessionelt samarbejde
- Servicelovens regler i forhold til børn og unge og voksne med særlige behov
- Dagtilbudsloven
- Erstatningsretlige regler for børn og unge og ansatte
- Dele af familieretten