Organisationer der samarbejder på det psykiatriske og sociale område - Kortlægning af det tværsektorielle samarbejde mellem Vordingborg Kommune, Psykiatrien Region Sjælland og almen praksis

Du kan i denne rapport få et overblik over og et indblik i, hvordan der arbejdes i og på tværs af region, kommune og almen praksis inden for det psykiatriske område.

Indhold

Du kan i denne rapport læse en interviewbaseret kortlægning af det tværsektorielle samarbejde mellem region, kommune og almen praksis med fokus på borgere med psykiske problemstillinger.  

Kortlægningen har form af en række fortællinger om de forskellige organisationer, der samarbejder. Det er medarbejderne i de forskellige samarbejdende organisationer, der fortæller. I fortællingerne beskrives blandt andet de organisatoriske enheders kompetenceområde og rammer; hvornår der i hver enhed samarbejdes på tværs, mellem hvem der samarbejdes, og om hvad der samarbejdes. 

Fortællingerne er baseret på medarbejderes oplevelse af deres arbejde og samarbejde med andre. Kortlægningen er tænkt som inspiration til udviklingen af det tværsektorielle samarbejde.

Konklusion

En analyse af medarbejdernes fortællinger viser, at der er en række tværgående temaer, som er med til at sætte rammerne for det tværsektorielle samarbejde:

• Man skal holde sig på sin banehalvdel: Medarbejderne udtrykker et ønske om, at andre aktører kun videregiver information om borgere og ikke tager stilling til, hvad der er det rette tilbud til borgeren. Hvis andre aktører har en holdning til, hvad en anden aktør skal tilbyde en borger og for-tæller borgeren det, skaber det gnidninger i samarbejdet med borgeren for de andre aktører.
• Informationsflow på tværs: Udvekslingen af information om borgerne på tværs af sektorer og enheder inden for samme sektor kan være en udfordring. Det kræver for det første, at borgeren giver samtykke til, at information om dem må videregives. Aktørerne er ofte nødt til at være aktivt opsøgende for at få den information fra andre aktører, som de har brug for. Der kan desuden være behov for dialog om, hvilken form for information den ene aktør har brug for fra en anden aktør samt omfanget af denne information. Udvekslingen af information om borgerne på tværs af sektorer og enheder inden for samme sektor kan være en udfordring. Det kræver for det første, at borgeren giver samtykke til, at information om dem må videregives. Aktørerne er ofte nødt til at være aktivt opsøgende for at få den information fra andre aktører, som de har brug for. Der kan desuden være behov for dialog om, hvilken form for information den ene aktør har brug for fra en anden aktør samt omfanget af denne information
• Der hvor medarbejderne får energi af samarbejdet med andre: Det tværfaglige samarbejde fungerer godt, når de enkelte aktører har et personligt kendskab til hinanden, og når de bliver på egen banehalvdel og leverer information uden at komme med anbefalinger. Men der, hvor medarbejderne får energi af at samarbejde, er, når de mødes og reelt samarbejder, sparrer med hinanden og engagerer sig i hinandens faglighed. Det kan være i sparringen omkring konkrete borgere til netværksmøder, eller når de kommer på hinandens matrikler eller mødes på anden vis.
• Rammer for eget og andres handlerum: Alle aktører er underlagt rammer i form af love, procedurer, standarder og økonomiske styringssystemer. Man er bevidst om, at andre aktører – ligesom én selv – ikke kan påvirke de rammer, de er underlagt. Derfor kan man ikke bebrejde andre aktører, hvis det, de gør, ikke nødvendigvis giver mening derfra, hvor man selv anskuer borgerens problematik. 

Metode

Kortlægningen bygger på et gruppeinterview samt enkeltinterview med medarbejdere fra 11 organisatoriske enheder, som på forskellig vis er involveret i forløb omkring borgere med psykiske problemstillinger. Der er gennemført interview med seks kommunale enheder, fire regionale enheder og et med almen praksis. I alt er 22 personer interviewet.