På vej - Kommunalreformens betydning for det særlige sociale område og specialundervisning
Hvordan har strukturreformen betydning for borgere med behov for særlig støtte eller specialpædagogisk støtte? Denne statusrapport har som hovedærinde at viderebringe viden og erfaring i relation til strukturreformens udvikling.
Indhold
NoKS er en sammenslutning af brugerorganisationer, faglige organisationer og andre interesseorganisationer, der har til formål at følge strukturreformens betydning for grupper med behov for særlig social støtte eller specialpædagogisk støtte i forbindelse med undervisning.
Formålet med statusrapporten er at afdække vigtige beslutninger og foranstaltninger truffet som led i strukturreformen på området. Rapporten giver således et øjebliksbillede i den omfattende og langvarige proces - et indspark i debatten.
Rapporten er bygget op omkring følgende hoveddele:
- Kommunerne overtager fire ud af fem sociale institutioner og tilbud
- Kommunernes argumentation
- Botilbud med mere end 100 pladser
- Redegørelser, rammeaftale og hensigtserklæring
- Specialundervisning
- Hvad bliver der af specialrådgivningen, hjælpemiddelcentraler, kommunikationscentre, tale- høre- og synscentraler mv.?
- Stofmisbrugsbehandlingen - spredt i kommunerne eller videreført samlet
- Revalideringscentrene - en meget forskellig og måske usikker fremtid
- Hvordan passes kvindekrisecentre ind i en kommunal virkelighed?
- Kommunernes økonomi, det særlige sociale område og den vidtgående specialundervisning
Konklusion
Rapporten kommer frem til ti hovedresultater herunder:
- Fordelingen af "kan"-institutioner og -tilbud viser, at kommunerne overtager de sociale opgaver. Rapporten peger på, at kommunerne har gode ambitioner, men at ambitionerne forpligter.
- Kommunerne overtager specialundervisningen som et "skal"-område (både tilbud til børn og voksne). Dog er der på nuværende tidspunkt ikke overvejelser om, hvordan kommunerne skal gribe overtagelsen an.
- Kommunernes overtagelse af det sociale område og specialundervisningen tydeliggør behovet for at vedtage en sammenhængende politik på området. Kommunerne skal opfordres til at inddrage "eksperterne" dvs. brugerne eller andre, der kan tale deres sag.
- Adskillige kommuner forestiller sig en langsigtet tilpasning af de tilbud, de har overtaget. Kommunerne fokuserer på en lokal vifte af tilbud, der favner i bredden med mindre fokus på tilbud til de borgere, der har behov for en særlig, specialiseret indsats.
- Det er nødvendigt, at kommunerne samarbejder.
- Specialrådgivningen i dag er mangefacetteret og udgår både fra de amtslige forvaltninger, fra særlige rådgivningsenheder mv. Men denne går en ret uvis fremtid i møde.
- Misbrugsområdet går til kommunerne. Konsekvenserne ved dette er uvisse og må vise sig i praksis.
- Den specialiserede revalidering omtales stort set ikke i lovgivningen. Der tegner sig et billede af opløsning, kommunalisering og måske privatisering af den specialiserede revalidering.
- Kvindekrisecentrene lider også under mangler i lovgivningen.
- Det økonomiske råderum for kommunerne er begrænset. Det er væsentlig at være opmærksom på, om kommunerne formår at leve op til deres ambitioner efter implementeringen af strukturreformen.