Psykiatriret
Bogen behandler de psykiatrispecifikke og almindelige sundhedsretlige regler, der gælder for alle psykiatriske patienter.
Indhold
Hvad er de retlige rammer for tvangsindlæggelse? Mange spørgsmål af juridisk karakter melder sig i arbejdet med sindslidende i Danmark. Hvornår er det fx lovligt at anvende fysisk magt, og hvornår er der tale om frihedsberøvelse? Bogen gennemgår de regler, som gælder for alle psykiatriske patienter i Danmark, dvs. de psykiatrispecifikke og almindelige sundhedsretlige regler, for eksempel om vejledning, behandlingsplaner, udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, begrænsninger i det frie sygehusvalg, udvidet ret til undersøgelse og behandling for visse psykiatriske patienter og de forvaltningsretlige regler om adgangen til at regulere patienternes retsforhold som følge af anstaltsforholdet. Særlig vægt lægges på psykiatrilovens rammer for tvangsanvendelse. Bogen tager blandt andet fat på alle de punkter, hvori psykiatriret adskiller sig væsentligt fra den almindelige sundhedsret. Det er bogens force, at forfatterne har givet plads til en kort gennemgang af disse punkter. Endvidere tager forfatterne hensyn til de bestemmelser fra Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som har indflydelse på dansk psykiatri.