Social indsigt for pædagoger
Denne bog er 2. udgave af bogen "Socialfag for pædagoger", som udkom i 2002.
Indhold
"Socialfag for pædagoger", som er forgængeren til denne bog "Social indsigt for pædagoger", belyste de sociale og uddannelsesmæssige forhold, der har betydning for pædagogernes arbejde samt belyste den forvaltningsmæssige opbygning og opgavefordeling i forbindelse hermed. Desuden gav bogen indsigt i det sociale samspil mellem den enkelte, familien og samfundet samt forudsætninger for og færdigheder i at klarlægge sociale situationer - og løse sociale problemer - i forbindelse med pædagogisk arbejde.
Denne bog "Social indsigt for pædagoger" bygger videre på disse elementer. Bogen er dog gennemarbejdet fra ende til anden i forhold til "Socialfag for pædagoger". Særligt strukturreformens ændringer af det officielle Danmarkskort med regioner og nye større kommuner, men også andre samfundsændringer og ny viden er årsag til, at tekst, tal, figurer og lovstof er grundlæggende opdateret i denne bog.
Bogen indeholder følgende afsnit:
- Peter Nørbæk Hansen: Samfundets udvikling og organisering
- Søren Juul: Velfærdsstaten under forandring? Livsformer og levekår
- Pernille Skovgaard Pedersen, Marie Dam Mortensøn & Peter Bundesen: Socialpolitik - historisk og aktuelt
- Michael Lose: Retsregler/jura for pædagoger
- Per Schultz Jørgensen: Familien
- Marianne Skytte: Vilkår og udfordringer i det flerkulturelle samfund
- Lars Skov Henriksen: Sociale problemer og sociale afvigelser - sociologisk set
- Lars Uggerhøj: Hvad er socialt miljøarbejde?
- Susanne Broeng: Pædagogen i socialt arbejde